Hvorfor frederiksberg ?

Et ret gennemgående spørgsmål jeg har fået siden min nye klub blev præsenteret var hvorfor det lige var sådan der skulle være.

Efter Lyngbys damehold faldt fra hinanden for et år siden har jeg tænkt en del over eliten (damer), om forholdene og hvad der efter min mening skal til for at skabe et rigtigt hold.
Spillerudskiftningen er generelt enorm i top 3, og efter min mening den absolut største grund til at niveauet er begrænset.

Dertil kommer også lidt de typer jeg tidligere har trænet mest har været unge store talenter og ældre etablerede "stjerner".
Spillere over 20 på vej frem har jeg ikke haft med at gøre endnu.
Lyngby er en klub jeg har været i siden 1991. Ingen fra dengang havde regnet med at det var damerne der skulle løbe med successen, men en stor portion gåpåmod og en smule held så kan det lade sig gøre for alle.Jeg er 35 år, og kunne ikke helt se mig selv bruge 6 år på at skabe spillerne en gang til blandet med at en skilsmisse mere som vi oplevede med holdet sidste år også ville betyde mit exit fra volley.

At det endte som det gjorde kan jeg godt forstå når der ses tilbage. For mig havde jeg bygget et fremtidens hold der netop stod klar til at skulle indtage danmark, men spillerne var blevet kørt hårdt fra de var 13 år til de ca 19 de var sidste år og så kommer modreaktionen.
Det var simpelthen nok, de var mætte og for mig var vi knap nok begyndt. Pigerne følte også en meget kraftig loyalitet imod mig til en grænse hvor de ikke rigtig kunne sige at det altså var nok og derfor faldt det til sidst med et brag.

Og hvad så ?

Jeg vil gerne lave et hold der fortsætter hvor jeg slap aldersmæssigt samtidig med at finde en hold profil der er plads til.
Mit første punkt var at jeg ville være træner i københavn, hvor jeg så kiggede lidt på situationerne for Amager, Grøndal ksv og Frederiksberg.
Grøndal virkede ikke som stedet at lave en ambitiøst hold selvom det er den klub jeg kender bedst fra ungdomssiden med meget sympatiske trænere osv. Ksv havde på det tidspunkt Martin Olafsen og dertil kom at jeg ikke helt kunne se hvordan de skulle rykkes. Amager var en mulighed, men et par faktorer spillede ind så det ikke var aktuelt for mig.Så frederiksberg var muligheden fordi jeg først og fremmest ville have et hold i københavn, som er specielt "designet" til studerende der er gået ud af gymnasiet.
Så jeg kiggede lidt nærmere på klubben og lærte formanden at kende og jeg syntes vældig godt om hvad jeg så.

Aftalen kom på plads og så var det sådan set bare at komme igang.

Vi har trænet i en måned nu og jeg syntes det er fantastisk. Holdet er en blanding aaf gamle frb spillere, et par unge talenter samt et par af mine "gamle" spillere fra lyngby som har været stoppet. Resultatmæssigt aner jeg ikke hvor vi ender, men jeg syntes det er enormt spændende at have 12 spillere hvor ingen af dem var i top 6 sidste sæson og så se hvor meget man kan få ud af det.
Jeg prøver at være så dygtig jeg kan, både træningsmæssigt, verbalt og holdmæssigt. Følelsen af ikke at vide hvordan det vil gå er fantastisk, og det er bare fede tider.
Umiddelbart er mit mål at stå i en finale om 2 år. en femteplads i den kommende sæson vil jeg være tilfreds.
Min egen favorit til næste sæson er Holte fordi deres "lige ved og næsten" sæson har gjort at hele holdet fortsætter, og kontinuitet vinder.

Jeg tror vi får en jokerrolle, men det kan også sagtens være at vi skal slås om at undgå nedrykning :).
Men nu har jeg fået skabt lige præcis det jeg håbede på. Det resultatmæssige har jeg faktisk ikke gået så meget op i simpelthen fordi at hvis man gør tingene rigtigt så skal resultaterne nok komme.Jeg træner nu nogle fantastiske piger og vi har det sjovt selvom der trænes hårdt. Jeg håber at skabe et københavner miljø med meget volley centralt i københavn så der også er plads til cafeture med veninderne, lektier og socialt liv.

Og så burde grundlaget være skabt for en volleykarriere der fortsætter efter en spiller fylder 21.
mvhWilliam

Hus Forbi

Jeg er på ingen måde imod et godt tilbud men jeg foretrækker i høj grad butikker som man selv kan vælge at gå ind i.

Dette indlæg vil omhandle gadesælgere, og al deres væsen.

Jeg bor på Frederiksberg, lige ved siden af Frederiksberg Centeret. Endvidere tager jeg 3 gange om ugen til medstifteren af vores nye firma ved rundetårn.

Indgangen til Frederiksberg Centeret og Kultorvet er propfyldt med gadesælgere og efter at have rendt ind i to gadesælger metropoler 2 gange om dagen i snart to måneder er det ved at
være nok.

Som træningsnørd, er det dog også interessant at man tilegner sig en del viden om disse mennesker og immunitet pga konstant påvirkning men det er en anden ting.

For mig er der to hovedtyper.

- "De gode tilbud"
- Voldtægt af din dårlige samvittighed.

De gode tilbud er typisk aviserne, alle deres kampagner og aviser til morgenkaffen der alligevel indtages på vejen - og salget af drømmen om et familieliv som ikke eksisterer i byen alligevel. Det er sgu de mystisk at forestille sig nogle virkelig tror at drømmen er at sidde 4.2 personers familien ved morgenbordet, hvor moderen rister brødet , børnene spiser kellogs mens farmand læser berlingerne i sit lækre jakkesæt, og så spilder ungerne noget på gulvet , mor og far griner. Og derefter er det bare ud i Berlingoen og fyre dagligdagens success af.

Det kan da ikke undre at de eneste aviser der virkelig fungerer ændrer format til at kunne læses på farten, uden nødvendheden af et 5 dages kursus i hvordan man bladrer i en monstervavis der iøvrigt fylder 1.7 m2 udfoldet.

Jeg har intet problem med at sige nej til avis sælgerne, de er ikke vanvittig pågående og eftersom de er åbenlyse sælgere har jeg let ved at sige nej og gå videre.


Sværere har jeg det ved hele det fragment der voldtager din dårlige samvittighed.
Jeg har i sidste år støttet en række sager, Kræftens bekæmpelse fik en del, og IBIS - Gaver der gavner stod for 80% af mine gaver sidste år. Selvfølgelig købte jeg hovedsageligt bolde og tøj til børn samt kridt og tavler til lærene.
Jeg støttedegså ved at købe Hus Forbi (de hjemløses avis*) hver måned og min kæreste støtter WWF og hver gang der er de der dyrplager reklamer på tv må jeg gemme vores mobiler for at alle vores penge ikke går til dem.

Så støttemæssigt set er vi ikke en familie med speciel dårlig samvittighed, men min dagligdag hvor jeg konstant løber ind i samvittigheds sælgerne blvier simpelthen belastene.

Jeg hader at gå forbi dem de 2 gange om dagen hvor de bliver ved med at stå og fortælle at jeg da ikke kan lade denne bjørn dø, eller jeg med min passivitet er med at dræbe små børn i afrika. I den første måned tog jeg mig tiden hver eneste gang til at fortælle at jeg altså støtter deres sag, hvilket på en tilpads dårlig dag vil betyder 6-7 af de forklaringer om dagen.

Det sørgelige er så at hvis jeg forklarer en for wwf at min kæreste betaler til dem og jeg så giver til amnesty, så vil wwf altid foreslå at jeg dropper amnesty og støtter dem med alt og vice versa.

Gadetiggere er i samme dur. Jeg hader at blive konfronteret med mennesker der har det dårligt. Jeg har aldrig hørt efter når folk siger at hvis man giver penge til tiggere og gademusikanter så kommer der bare flere af dem.
Jeg ved godt at 99.9% af alle tiggere kommer fra østblokken og tigger som et reelt job, men det betyder jo ikke at hun har det fedt af den grund - og jeg har simpelthen ikke kunne lade være med at putte lidt skilinger i kassen.

Men nu har jeg sådan set fået nok. Jeg er blevet en af dem jeg aldrig troede jeg ville blive. Min støtte til gode formål er uændret, men jeg gider simpelthen ikke blive ved med at ryste undskyldene på hovedet til disse gadesælgere og mumle at jeg altså støtter dem i forvejen.
Deres evige forsøg på at sælge mig dårlig samvittighed preller nu totalt af på mig, og er nu irritationsmomenter i stor stor stil

Jeg syntes de skulle sætte nogle telte op hvor man så kan gå ind og betale sig til at blive et bedre menneske, så man ikke skal støde ind i dem konstant i sin dagligdag i københavnerland.

Måske er jeg bare uheldig og Frederiksberg centeret og Kultorvet og danmarks hovedstæder for gadesælgere , og lumske angreb på den dårlige samvittighed.

Så hvis du en dag skulle være disse steder og se en halvfed fyr på de 35 år, med skæg og en verdensklasse irritabel attitude overfor gadesælgerne feks med udtrykket "Men jeg vil gerne støtte den forening der får jer til at forsvinde fra gaderne", eller "jeg gider ikke snakke med dig, men bare giv mig en gratis berlinger" Så er der stor sandssynlighed for at det er mig.

Min eneste tilbageblivende svaghed er dog Hus forbi, og selvom jeg ikke har nogen forventning overhovedet om at de penge jeg betaler for avisen formentlig ikke bliver brugt til fast ejendom så er jeg altid imponeret over at disse eksistenser rent faktisk prøver at udføre et arbejde.

Endvidere gad jeg godt selv blive gadesælger hvor jeg så ville sælge T-shirts med provokerende statements imod gadesælgere. Lykkes kampagnen ville jeg godtnok blive arbejdsløs men i det mindste kunne jeg tage del i daggligdagen igen uden at blive bombarderet med dårlig samvittighed.

Bare en rød T-shirt med en gadesælger og et stort kryds over ville holde. Man kan gøre det med gratisaviser og reklamer - men åbenbart ikke imod små angribende gribbe på gaden der er bevæbneet til tænderne med girokort.

og til slut vil jeg dobbeltmoralsk som jeg er bevæbne mig med din dårlige samvittighed og nævne at du selvfølgelig skal huske at støtte sager der gavner, det er vores alles pligt.
Hvis folk var gode til at hjælpe hinanden med dette ville vi formentlig være gadesælgerne foruden til at starte med.

Tak for nu
/William