jasguda

Du har ramt Williams blog. Emnerne spreder vidt, men volleyartikler vil der dog være flest af.

Thursday, September 04, 2008

Bliver sæsonnen en fuser eller går vi ud med et brag.


Ja der sker jo meget i den store verden, og hvis der er en ting som mennesker er gode til så er det at være bange for ting man ikke helt kan forstå.

På onsdag er der jo ifølge de bange en risiko for at Jorden går under, selvom det teknisk set er faren for at gå indad - men lad det nu ligge.

Bt prøver at beskrive det så godt de nu kan med deres begrænsninger på: http://www.bt.dk/article/20080904/nyheder/80904016/

Men modsat kan vi jo som almindelige mennesker bare glæde sig over at :
"Ifølge en rapport fra CERN’s egne forskere, er sandsynligheden for at jorden går under på et splitsekund meget lille. "

Selv er jeg ret pjattet med dommedags profetier, specielt de religiøse. Det her er dog videnskabs baseret, og dermed lidt mere interessant fordi jeg tror at den største "chance" vi har for at få jorden til at gå under - er hvis vi selv laver noget ufattelig dumt.

Cern har dog selv skrevet en længere rapport, om risici men jeg ved dog heller ikke helt hvad en astro fysiker reelt mener når de siger at risikoen for at verden bliver opsuget i et sort hul, som de selv kan komme til at lave - er meget lille.

Er man meget interesseret kan man læse lidt mere om cerns sikkerheds rapport her:
http://backreaction.blogspot.com/2008/06/cern-safety-report.html

Eller er man til lidt dansk fra ingeniøren kan man finde noget her:
http://ing.dk/artikel/90225

Uanset om man er mistroisk eller optimist så er det ihvertfald store kræfter der er på spil, og det er jo ikke nogen helt lille opgave at prøve at genskabe "big bang" i mini udgave, og så håbe på at evt sorte huller ikke bliver store nok til at tage jorden med sig :).

Kritikerne får dog også lidt på skuffen den anden vej:
"My usual response to people when they tell me their fears in this regard is, "Do you really think that you've thought about black holes more than the theoretical physicists working on this project?"


Uanset hvad så bliver det interessant at se hvad der sker på onsdag, og skulle man ende i en worst case scenario på Onsdag så bliver det både en meget anderledes død og formentlig meget hurtig.
Det er relativt svært at forestille sig hvordan det ville føles, og samtidig lidt irriterende at hele verden skulle dø i Frankrig.

Paradoksalt nok så falder denne dag, hvor hele menneskeheden kan udrydde sig selv sammen med "World suicide prevention day." , og hvis vi på onsdag skulle ryge ind i et sort hul så håber jeg at jeg lige kan nå at grine.
http://merivale.wordpress.com/2008/08/20/september-10-world-suicide-prevention-day/

Når det er sagt så har vi dog hverken aflyst træning onsdag, torsdag eller Fredag i næste uge, måske er det optimistisk, men modsat kan man sige at hvis vi er væk så er alle andre også og så bliver der jo ikke spildt haltid af den grund. (udover at hallen jo så også er væk).
Et eller andet siger mig dog også at sort hul eller ej, så skal Ritt Bjerregård og Pia Kærsgård nok overleve.

Til slut en venlig hilsen til Christel som jeg formoder er nede i Cern, og hvis der skulle komme 10 røde alarmer, en mekanisk stemme der siger "system overload, black hole imminent" så tag lige at slukke for strømmen.

vi ses ( håber jeg)
:)
/William

4 Comments:

  • At 5:06 AM , Anonymous Anonymous said...

    Tillykke med resultatet igår, hvilket gav mig lyst til at fortælle en lille historie - især nu da jorden alligevel går under:

    Der var to mænd som altid havde delt den samme passion. De var helt vilde med bananer. De spiste masser af bananer, og snakkede længe om at der bare ikke var noget bedre end bananer. Så en dag tog den ene mand fat i den anden og spurgte: "Nu vi begge er så glade for bananer, skulle vi så ikke tage og finde ud af lidt mere om bananerne?".

    Den anden mand var helt med på ideen og de to pakkede tasken og tog på en 100 dages rejse rundt blandt alle de steder i verden hvor der var bananer. De snakkede med alle banan-avlerne på deres vej, og nogle fik de mere sympati for end andre. Da de derfor kom hjem igen havde de begge fået set masser af bananer, men de var ikke længere enige om alt. Den ene mand kunne bedst lide de bananer som blev lavet af en meget sympatisk mand i det sydlige amerika, mens den anden syntes bedst om naboen til ham og hans bananer.

    Det næste stykke tid brugte de derfor masser af tid på at forsøge at forklare alle omkring dem, og måske også lidt hinanden - at deres bananer var altså de bedste. For langt de fleste der læste med var bananer nu stadig bananer, og det handlede egentlig ikke så meget om hvem der lavede dem, men mere hvordan de smagte.

    En dag fandt de så ud af at de to naboer i sydamerika faktisk lavede bananerne sammen, og derfor kunne der jo ikke være forskel. De blev derfor enige om i stedet at dyrke passionen for bananer igen.

    Ses måske i løbet af året?
    Mikkel

     
  • At 7:25 AM , Anonymous Anonymous said...

    heh ja, det er der noget om.

    Jeg håber at vi ses, men jeg tror jeg skal til at have en masse avisruter - så jeg kan købe den sejeste gadget nogensinde:

    http://www.nikkor2d2.com/

    /w

     
  • At 8:35 AM , Blogger Johan said...

    Og her er en kort animation af hvad der kan ske på onsdag:
    http://www.youtube.com/watch?v=BXzugu39pKM

    Man kan jo så glæde sig over at skulle det ske, så man er på denne jord lidt længere end franskmændene - om end en 1/10 del af et sekund.

     
  • At 6:23 AM , Anonymous Anonymous said...

    Skulle vi ikke være døde nu??

    Jeg er da en smule træt i benene, men føler mig ellers i live

    Mikkel

     

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home