godt begyndt, snart i mål.

Sæsonstarten er altid den hårdeste periode, og denne sæson ingen undtagelse.

I mandags afsluttede vi første del, hvor vi havde været sammen 12 af de seneste 13 dage, 2 af dagene havde vi endda enten trænet 3 gange eller spiller 3 kampe.
Pigerne var fysisk og mentalt vildt trætte, men hele tiden med mod på mere. Og i mandags var der ingen der foreslog at droppe løbeturen inden træning, så indstillengen er også som den skal være.

Tirsdag holdt pigerne så en fortjent fridag, inden programmet igen stod på træning onsdag, og nu træningskampe Torsdag og Fredag imod hhv Lyngby og Brøndby. Vi har jo snakket lidt om for få spillere,
men det lader til ikke helt at være sagen for begge træningskampe stiller holdene med 2 truppe så alle kan spille på to baner.

Foran os har vi så den første friweekend i lang tid, og den sidste i endnu længere og jeg kan også godt mærke at vi alle har brug for de to dages pause weekenden bringer så der kan restitueres.

De hårde træningsperioder er heldigvis også der hvor der rykkes igennem niveaumæssigt, og efter at have spillet til træning igår har jeg fået den velkendte rolige fornemmelse - for nu ved jeg med sikkerhed at vi bliver rigtig gode i år.

Til alt held gik jorden ikke under igår, så det var godt vi ikke aflyste træningen.

Der er nu kun 14 dage til sæsonnen starter, men inden da skal vi også nå en masse træning, træningskamp imod Lyngby og Brøndby, pokalkamp ude imod ålborg og Middelfarts elitestævne, så der er nok på programmet.

Jeg har været ret presset med volleyopgaver og træning, og beviset kom da jeg igår helt glemte at jeg skulle træne et ungdomshold i Grøndal. Ikke noget med at have travlt eller noget, jeg glemte simpelthen helt at de skulle trænes inden eliteholdet i frb.
Heldigvis ringede Thorbjørn, og jeg dermed "kun" kom 30 minutter for sent.

Jeg forstår ikke hvordan jeg kunne glemme det, men det gør mig simpelthen rasende bortset fra jeg ikke kan bebrejde nogen. Når jeg er træner for et hold ved man at jeg altid kommer uanset om der står 3 eller 15 spillere og jeg kommer heller ikke for sent.

Jeg ved at jeg typisk har 2 afbud pr sæson (der dog altid er volleyrelaterede), og kommer for sent ca 2 gange om året. Men at glemme en træning helt er utilgiveligt, og jeg håber sgu aldrig det sker igen.

På volleynet er der en lidt underlig debat omkring at Gentoftes u17 drenge havde drukket champagne efter at have vundet Dm. Jeg er stor modstander af alkohol og ungdomsvolley, men jeg må erkende at min puritanisme ikke dækker fejringen af et Dm. Jeg nægter at tro at selv et 10 årigt barn tager skade af at se et juniorhold drikke champagne, når nu man alligevel ser det i alle andre rækker og sportsgrene såvel som på spisesedlerne for EB og BT ved store mesterskaber.

Jeg kan dog godt forstå forbundets "tavshed" fordi at man altid skal tage forældre og ungdomsledere alvorligt, også når man kunne tro at de havde drukket af Champagnen istedet for Gentofte. Som jeg har forstået er der blevet klaget til forbundet og de har beklaget hændelsen men ikke gjort yderligere - og sådan skal den også løses fra deres side.

Man kunne dog gøre det hele meget lettere ved at konstatere at stævnet er slut når medaljerne er uddelt, eller endda når den sidste kamp er spillet.
Hvis der kommer nogle muslimske forældre der klager over for korte shorts eller ærmer så skal vi jo heller ikke ændre tøjreglerne af den grund.

Egentlig ville jeg slet ikke have blandet mig, men efter at have fået 5-6 henvendelser om "skriv noget" fra folk der var irriterede over emnet så besluttede jeg mig for at gøre det alligevel. Jeg syntes dog at det ville være bedre hvis folk selv skrev deres holdninger.
Det typiske svar jeg får når jeg siger dette er at de så ikke mener at de skriver særlig godt, eller laver mange stavefejl.. Hvad med mig?, jeg tror der er 10-20 taste eller stavefejl hver gang jeg skriver noget i volleysammenhæng....

Og hvis nogen skulle være i tvivl så mener jeg ikke at alkohol hører hjemme i ungdomsvolley, og jeg mener endda også at rygning burde forbydes til ungdomsstævnerne og man burde indføre "random drugtestsdopingtests" af u19 spillere, så de tidligt lærer at nogle af de dumme vaner der er begyndt at opstå i den alder - ikke kan kombineres med Volley.
Men samtidig mener jeg også at alle turneringssejre bør fejres, og så er det op til holdene selv hvordan det skal gøres.

Til slut kan jeg kun sende et kæmpe tillykke til U19 landsholdene, og deres trænerstaber. Det er simpelthen fantastisk flot, og hvor det dog tydeligt viser at vi endelig har fået fat i den lange ende.
Og lidt malurt skal der jo også være. Det ærger mig at der samtidig kommer indlæg om utilfredshed med kids licens og kritik af den brugte økonomi når der samtidig så tydeligt vises hvor stærk vores ungdom er ved at blive.'
Jeg kan huske for 7-8 år siden hvor man reelt mente at Danmark skulle arbejde på en målsætning om 3 pladser til Nevza, fordi mere ikke var realistisk - så hatten af for alle der har arbejdet for ungdomslandsholdene.

Og det spøjse.
Højdemålinger er et sjovt fænomen i volley, men dette på trods er det alligevel bemærkelsesværdigt at da u19 holdet var afsted i weekenden da var Mira Abildgård 177 cm, og nu ugen efter hvor hun skal til u17 Dm er hun 172.
Det er rimelig sjældent at man vokser nedad, og 5cm på under en uge lyder vildt.

mvh
William