jasguda

Du har ramt Williams blog. Emnerne spreder vidt, men volleyartikler vil der dog være flest af.

Monday, September 29, 2008

Reaktioner på et tvivlsomt resultat.

Igår spillede vi sæsonpremieren imod KSv.

Resultatet blev en sejr, og dermed godkendt men der var slinger i valsen hvilket skaber nogle rimelig
interessante ting, og et at de område hvor jeg finder stor forskel på "drenge og piger".

Vi har en meget bred og dygtig trup i år, hvilket måske også var en faktor der gjorde det sværere end det burde i kampen.
Personligt undervurderer jeg nok Ksv, forstået på den måde at jeg har planlagt hvem der skal spille hvilke sæt, underforstået at vi vinder dem alle
og dermed mente jeg også at vi ville vinde uanset hvilken opstilling vi stod i.

Så jeg havde først planlagt hvem der skulle starte, og planen var at de skulle spille to sæt og at jeg så ville skifte massivt ud. Jeg kan mærke at jeg har meget svært ved at holde dygtige spillere ude i en hel kamp, og det er et område
som jeg selv skal arbejde med rent mentalt.
Vi kører over dem i første sæt og kun en stime fra dem til slut gjorde at de kom på 17 point.
Jeg var ikke vildt imponeret over vores angrebsspil, og tog beslutningen at ændre min plan og skifte ind på kantpladserne. Min indfaldsvinkel var at selvom vi vandt så ville dem der kom ind kunne gøre det endnu bedre.

Vi starter dog katastrofalt, og laver 8 personlige fejl på de første 18 bolde, og kommer bagud 13-5. Hov det var jo ikke planen.
Jeg skifter på 3 pladser og på trods af den enorme føring ksv havde så henter vi dem og kommer foran 23-22. Så vinder de et angreb, laver et servees og vi slår en bold ud og dermed skønne spildte kræfter og 23-25.

Selvom dem der var inde leverede varen valgte jeg at spille safe og bruge opstillingen fra 1 sæt, sættet blev igen vundet uden problemer og her kommer min hybris ind fordi jeg skifter ud igen.
Langt hen ad vejen ser det ud til at gå men så taber vi en stime og bliver hentet og der går lidt panik i den, og så står vi i 5 sæt.

5 sæt bliver en formssag eftersom jose server os til 8-1, og vi vinder 15-5 og så er den egentlig på plads.

Jeg fortryder ikke at jeg skiftede ud i 2 sæt, men det var nok lige overmodigt nok at skifte i 4. Selvom det virkede fornuftigt da jeg gjorde det kostede mit valg dog stadig et 5 sæt, hvilket meget let kan gå begge veje og et nederlag havde været en katastrofe så set i bakspejlet var det ret dumt.

Samtidig må vi erkende at det der mangler er rytme, og der er jeg selv med til at gøre det sværere.

Selvom det selvfølgelig koster lidt på stolthedskontoen, så er jeg dog ikke selv bekymret over resultatet. De to hold kunne ikke rigtig sammenlignes fysisk og i forhold til topniveau men
da ksv kæmpede og spillede ret godt så begyndte vi at blive forsigtige og spille sikkert og forudsigeligt istedet for det spil vi skal arbejde på op til jul.

Selvfølgelig skal vi helst vinde de første 3 kampe, men de skal i den grad også bruges på at få noget rytme og arbejde på spilkonceptet.

Og så kommer vi til det med piger.
Efter kampen sidder man lidt der, hvor nogle prøver med "piger vi har vundet", men alle ved at det ikke helt var godt nok. Og så kan man sidde men en stor flok dygtige piger og se på dem at de fleste sidder med store spørgsmålstegn i ansigtet og tænker "er vi nu dårlige", og sidder mentalt og finder alle de ting der ikke fungerer.
Havde det været drenge havde alle siddet og tænkt "Hold da kæft, det var noget lort - i næste uge så skal vi fandme smadre igennem".

Ihvertfald blev pigerne mentalt rykket ud af deres "comfort zone", så der skal jeg lige flytte dem tilbage i den kommende uge.

Vores centerspil kørte bedre end nogensinde, og der var bare lækkert, og om det var beachallen vi spillede i eller opstartsnerver det ved jeg ikke - men vi var et pænt stykke fra hvad vi som minimum plejer at præstere til træning.


Ellers viste runden at Brøndby havde godt styr på Skovbakken, Fortuna viste som os lidt svingene indsats men står også med de to point, og Lyngby fik rejst sig ovenpå deres pokalexit og slog Holte.
Man ved at Holte altid bliver konstant bedre i løbet af sæsonnen, og de skal de også nok blive i år. Deres udgangspunkt er dog svagere en tidligere, og derfor kan man diskutere om det er en fordel eller ulempe at møde ksv og dhg nu.

Ihvertfald tegner det sig til at blive ligeså lige og spændende som folk har lagt op til, så vi går en herlig tid i møde.

Næste kamp for os er imod Dhg, og forhåbentlig giver det os en god start på vores gode hjemmebane.

mvh
William

13 Comments:

  • At 4:15 AM , Anonymous Anonymous said...

    Hej William.

    Jeg tænkte nok, du havde mere at sige om KSV-kampen end du skrev i klubside–referatet – og dette er en meget spændende beskrivelse af det psykologiske spil, der kører mellem træner og hold.

    En anden ting.Du skriver:

    "Man ved at Holte altid bliver konstant bedre i løbet af sæsonnen, og de skal de også nok blive i år. Deres udgangspunkt er dog svagere end tidligere"(...)

    Her mener du vel udgangspunkt forstået som holdsammensætning og smal trup.
    Men i det interview, jeg lavede med Mia Kloth efter Lyngby-kampen, var hun inde på, at Holte som hold efter hendes vurdering var stærkere PÅ DETTE TIDSPUNKT end i de to foregående sæsoner.

    I efteråret 2006 havde holdet f.eks. svært ved at slå Åbyhøj på udebane. Og efteråret 2007 blev indledt med bla. et 0-3 nederlag til Lyngby og et nederlag til Gentofte.

    Så jeg synes egentlig, at resultaterne bakker Mias vurdering op: Holte er stærkere nu end på det tilsvarende tidspunkt i de to foregående sæsoner. Og vi taler om holdet som det ser ud, INDEN Katherine Whitney er kommet på (hvilket sker snart), måske endda suppleret med en yderligere stærk spiller.

    Hvad fremtiden vil bringe, ved selvfølgelig ingen, men status qvo er slet ikke så dårlig for Holte, synes jeg (som uforbederlig fan).

    VH

    Morten Piil

     
  • At 4:37 AM , Anonymous Anonymous said...

    ??

    Enten har Morten misforstået Mia, eller er det sagt i en "ikke i fht de andre hold". Ellers forstår jeg det ikke helt.

    For selvom Holte bliver bedre, så er de gået svækket ud af kampen om spillere. De skal ifht sidste sæsons hold spille ny spiller ind i stedet for Lene, Elsa og Casey. Casey og Elsa erstattes af Katherine og Robyn, mens jeg netop ikke ser en erstatning af samme niveau som Lene.
    Hvis alle andre har enten status quo eller forstærket sig / udviklet holdet, så er det vel et dårligere udgangspunkt.
    Derfor tror jeg også på at Mia (som den elite-spiller hun er) har ment ifht dem selv. De har oplevet megen modgang, og kan stadig mønstre 10 kvalitets-spillere heriblandt 3 danske landsholdsspillere og 3 udenlandske kvalitets-spillere.
    Holte skal nok komme ovenpå igen, og det er nok mere Lyngby der skal glæde sig over at dette er "før-Katherine".
    Der er altså væsentlig forskel på at spille med 1 eller 2 spillere med klart dårligere niveau...

    Til w:
    Mht din oplevelse, så snakkede jeg efterfølgende med Mio. Han havde sagt til holdet at det vigtigste var de 2 point. Men det er korrekt at pigerne oftest er mere skuffede ovenpå egen fiasko, og derfor skal sådan en kamp måske heller ikke tages i plenim, for der er så forskellige konklusioner over "min kamp".

    Men en lektie vi altid lære er at den bedste planlægning er ikke at planlægge hvor du skal hen, men hvordan du kommer derhen detalje for detalje.

    Mikkel

     
  • At 4:55 AM , Anonymous Anonymous said...

    "Holte skal nok komme ovenpå igen," står der.

    Bare for at slå fast:

    Mias følelse var, at Holte allerede ER ovenpå igen, og at holdet spiller bedre nu end på tilsvarende tidspunkter i 2006 og 2007.

    Så enkelt kan det siges - og så enkelt blev det sagt.

    VH

    Morten

     
  • At 5:01 AM , Anonymous Anonymous said...

    Hej med jer.

    Til Morten kan jeg kun sige at jeg ikke er enig, og jeg har svært ved at se man kan være stærkere med Anneka,Robin og Louise på kanterne imod sidste års Lene,Elsa og Casey på nuværende tidspunkt.

    Men det var nu heller ikke pointen. Pointen var at hvis de starter halvsvagt ud så kunne det diskuteres om det var en fordel med de to "svageste hold" nu, fordi hvis de er langt nede og taber en af disse kampe er det enormt skidt hvor det ville være bedre feks at tabe til fortuna og brøndby i åbningen.
    Men får de hurtigt katheringe godt ind, og vinder imod Dhg og Ksv så er der jo ingen problemer.

    Man skal jo heldigvis ikke altid være enige, og min vurdering er så bare modsat Morten og Mia - og så er den jo ikke så meget længere.

    Alle holdene viser en grad af svaghedstegn, og så kan man jo argumentere at alle er lige indtil videre.
    niveauet er jo umuligt at vurdere, men hvis Brøndby får endnu en god spiller som der er tale om, og Holte får 2 kanter så står de stærkt, og selv mægtige fortuna der jo for få år siden blev hånet med "FortUSA" osv ender med at have færrest udlænginge af mine formodede "top3" hold - og så må vi se om Brøndby og Holte forvalter det ligeså godt som Fortuna gjorde dengang.

    Mikkel:
    Ja du ved jo også hvordan et hold ovenpå en skidt præstation ikke glæder sig over de to point men istedet bliver ramt af tvivl, men pigerne er rutinerede så jeg forventer det vendes til en uges god træning :).

    mvh
    William

     
  • At 7:17 AM , Anonymous Anonymous said...

    "Til Morten kan jeg kun sige at jeg ikke er enig, og jeg har svært ved at se man kan være stærkere med Anneka,Robin og Louise på kanterne imod sidste års Lene,Elsa og Casey på nuværende tidspunkt."

    Hertil må jeg lige sige to ting:

    1. Casey var ikke på holdet på "nuværende tidspunkt", altså ved sæsonstart 2007.

    2. Et hold er mere end sine angribere.

    3. Det interessante er ikke, at man er uenig, men på hvilket grundlag man er det.

    Mia har selv spillet den kamp, der giver grundlaget for hendes vurdering (og jeg har set den).

    Du har ikke set, Mikkel Hauge har ikke set den, og det giver i min bog ikke det samme grundlag.

    Vh

    Morten

     
  • At 10:12 AM , Anonymous Anonymous said...

    Hej Morten,

    Jamen så vil jeg da glde mig over at Holte er stærkere i år end tidligere på samme tidspunkt.
    Jeg er meget åben for at jeg kan tage fejl, og det er kun glædeligt at høre at tingene er som de skal være, og også endnu bedre end tidligere.

    Jeg nævnte det jo kun på en linie i et ellers langt indlæg så det var slet ikke meningen at det så efterfølgende skulle diskuteres (selvom det ikke overrasker mig).

    Uanset hvad er det ikke et specielt relevant emne fordi man ved at Holte altid vil stå klar ved semifinaletid med et stærkt hold, og om de er verdens bedste eller uduelige lige nu det betyder ikke så meget.

    Der er ingen grund til at sammenligne grundlag fordi på den måde kan man diskvalificere alle diskutioner. Jeg kunne jo også sige at jeg har haft med volley at gøre mindst 4 gange om ugen siden 1987, og det har du ikke og derfor kan vi ikke diskutere da grundlaget er forskelligt.

    Du har ret i at et hold er mere end sine angribere, men modsat er et hold heller aldrig bedre end sine angribere.

    nuvel, nok om det - vi kan jo altid snakke om det imorgen til brøndby-lyngby :)

    /W

     
  • At 11:53 AM , Anonymous Anonymous said...

    Hej William.

    Ja, jeg ved godt, at du egentlig har et mere nuanceret syn på tingene end det nogle få gange fremgår af det du skriver.

    Men - som sædvanlig: jeg synes, at når man skriver en blog som din, så må man finde sig i at blive taget på ordet af og til.
    Også selv om man ikke selv synes det ord er det væsentligste.

    Som når du nu skriver: "om de (Holtespillerne) er verdens bedste eller uduelige lige nu det betyder ikke så meget."

    Jamen, det betyder da noget for dem selv, og det er bla. derfor de får ordet på Holtes hjemmeside.

    Det med grundlaget gik på en meget begrænset, konkret situation.

    For jeg ved jo kun alt for godt, at du ved UTROLIG MEGET mere om volley end mig. Mindst 100 gange mere, hvis det slår til.

    Men da du jo er en gentleman, lader du dig ikke mærke med det, men lirker stille og roligt tiltrængt viden ind i mig. Om det hjælper, må andre bedømme.

    Og det håber jeg selvfølgelig vil fortsætte.

    VH

    Morten

     
  • At 12:22 PM , Anonymous Anonymous said...

    Og så ellers videre....

    Tænk hvor meget man ved at dykke ind i detaljen kan få ud af noget som mest af alt er krig på ord og ikke på mening.

    Men godt at man så har forum til at skrive endnu mere om det...

    Mikkel

     
  • At 3:17 PM , Anonymous Anonymous said...

    Jeg tror Lyngby vinder guldet. Jeg ved det vil overraske mange, men jeg tror at Holte og Fortuna Rykker ned, mens pokalfinalen bliver mellem KSV og Skovbakken.

    Jeg ved det, for jeg er yngst!!

    Main man mini.. ;0)

    Sejre over Holte får man aldrig for mange af, og uanset hvornår man slår dem er det et godt tidspunkt at gøre det på, derfor gjorde vi det igår.. ;0)

    Morten: Jeg tror Holte er længere i deres interne forberedelser end de har været tidligere sæsoner, tilgengæld har de langt fra lige så stærke som tidligere.
    Man kan måske sige det således - de er nok længere nu med de midler de har, men de kommer ikke lige så langt som de gjorde sidste år med de midler de har. (sagt inden Katherine og Casey kommer).

    Mikkel: Kan du ikke lige se at blive træner et sted igen, det er helt mærkeligt at forholde sig til Fortuna uden at tænke Mikkel H... ;0)

    Willy: 2 point er 2 point

    Mia(selvom du ikke har skrevet her): Jeg tror din søster vinder d. 18.

    Og kan vi så få noget ro.. ;0)

    Mini

     
  • At 12:12 AM , Anonymous Anonymous said...

    Jeg bliver træner det første sted der sker træner-fyring... he he. Måske i Lyngby, ovenpå en pokal-nedtur. Måske Fred.berg da de ikke indfrier forventningerne?

    Nej vi bliver nok aldrig som fodboldens verden, hvor kolleger render rundt og profiterer af andres stolpe ud. Når og hvis det sker, så er jeg her ikke mere. Giv mig 5 år, en stor pose penge til at udvikle spillere og klub, og så er det sjovt.

    Mikkel

     
  • At 6:01 AM , Blogger Olafsen said...

    Drenge....: I snakker mere end i taler og ordkløver mere end i både diskuterer og lytter...

     
  • At 6:19 AM , Anonymous Anonymous said...

    Hej Martin,

    Du har helt ret, og jeg tror også at min lille volleyblog kommer til at gå på standby.

    /W

     
  • At 8:01 AM , Anonymous Anonymous said...

    ??

    William du har da også altid været en diplomat.

    Mikkel

     

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home