Det er samfundets skyld.

I vores berømte informationssamfund bliver vi i dagligdagen bombarderet med information, nyheder samt væsentlige og mindre væsentlige historier.

Det interessante er at vi allesammen har en holdning til hver eneste af disse historier eller nyheder, men pga af mængden af information undersøger vi sjældent 100% hvad baggrunden for en beslutning er - men er meget hurtige til at dømme ud fra den enkelte og formentlig farvede historie.

På volleyfronten kan man ofte se hvordan manglende kommunikation og forståelse fører til konflikter, og i samfundet løses det ved at nedsætte et udvalg der ikke gør meget andet end at bruge en masse penge.

Jeg elsker danmark, men mener efterhånden at vores samfund er en syg patient.

Lad os tage eksemplet med alkohol.
Alle teenagere skal bryde rammer og finde sine ben som en ung voksen. Dette har så længe jeg kan huske foregået ved hjælp af en lidt alkohol, enten klassikeren med forældrenes barskab, et par bjørnebryg fra Netto eller måske en flaske lambrusco.
Og hvis man så skulle være rigtig sej kunne man prøve at ryge en cigaret som iøvrigt smagte af helvede til, og de seje var dem der ikke hostede.

Sådan har det altid gået, og det har vel egentlig fungeret godt. Nu har vores frelste nypuritanisme dog gået i angreb imod unges forbrug af alkohol, og det mener jeg er en katastrofe.

Senest igår havde vi en sag hvor de 15 årige nu ikke længere måtte komme til halbal i de små jydske byer, hvor halballet er den eneste mulige fest aktivitet.

De frelste er så gode til at lave forbud, samtidig med at de overhovedet ikke tænker på konsekvenserne.
Jeg har været ungdomstræner i 20år, og har derfor kunne følge ret godt med i hvad der foregår hos ungdommen og jeg er simpelthen så ked af udviklingen.

Pga problematikken omkring at købe alkohol og cigaretter, og måske pga lettere tilgængelighed for lidt hårdere stoffer er det ihvertfald klart at hvor min generation var på alkohol'det så er stærkere stoffer i ekstrem grad mere brugte idag.

Forældrene kan lugte alkohol fra dine ånde, og cigaretter på dine fingre men de kan ikke lugte kokain, og ryger du hash fra en pibe lugter dine fingre ikke på samme måde.

Hash og pot er meget billigere end alkohol, og feder heller ikke. Og nu hvor det hele er forbudt så kan man sgu ligesågodt gå hele vejen.
Det er for mig en katastrofe at opleve hvor mange 14-15 årige der har venner på kokain, og alle kender mange der ryger hash, eller gør det selv.

Alkohollen har altid været det "lidt" forbudte for de 14-16 årige, og nu laver vi regler der kaster dem ud i ting de slet ikke skulle blive udsat for i den meget påvirkelige alder, hvor gruppepres virkelig er gældende.

Som træner er jeg dog relativ glad fordi at forældrene selvfølgelig godt er klar over hvad der sker (bare ikke for deres egen søn/datter - yea right). Og dermed er der et rigtigt godt argument når ideen om elitevolley sælges til forældrene fordi man dermed kan sige at ting som kokain og hash ikke kan finde sted pga doping kontroller. At der så ikke testes hos ungdom er noget helt andet.

Jeg er ikke tilhænger af børn drikker sig fulde, men når man nu ved at det sker så sørg da for guds skyld for at det sker i trygge rammer med venner eller forældre.
Jeg kan slet ikke forstå at forældrene og lovgiverne foretrækker at de 13/14 årige piger så tager op i en lejlighed hos nogle 17/18 årige og drikker sig fulde der for første gang og vænner sig til det selskab.

Et eksempel er sagen fra igår med den 12 årige pige:
"Pigen havde forud for sin indlæggelse opholdt sig i en lejlighed i Munkebjerg, hvor flere andre personer deltog i et drukgilde.
Kriminalpolitiet har anholdt en ung mand på 17 år, som i første omgang sigtes for seksuel omgang med en mindreårig."

Man skal tænke sig godt om med forbudslovgivning, og her føler jeg virkelig at man har fejlet, og det er vores børn der kommer til at betale prisen.

Måske er jeg gammeldags, men alkohol vil altid være rusmidlet for mig. Jeg har meget svært ved at acceptere den enorme mængde mennesker der tager kokain idag, og alene det at kokain kaldes et party drug viser den generelle accept af stoffet i vores samfund.
Mange klager over at vores unge bliver "voksne" for hurtigt, men min holdning er at det er vores egen skyld.
Når jeg er på et toilet offentligt eller til en privat fest så kan jeg aldrig lade være med lige at glide fingeren over den nærmeste flade, og jeg kan simpelthen ikke huske hvornår der sidst ikke sad kokain på fingeren - det er så sørgeligt.

Men som sagt, måske er det mig der er gammeldags - og kokain feder jo ikke, forældrene opdager det ikke (før det er helt for sent), og man sparer også penge i forhold til at drikke sig fuld på en bar.

I aviserne ser man ikke andet en Rejse guider der svines til, og det er ligeså vanvittigt. Jeg har selv taget til costa Brava 10 år i træk, og alle der tager på de ture ved sgu da godt hvad der skal ske.
Man skal drikke sig fra hus og hjem, være knaldstiv med vennerne og prøve at score nogle tøser, men helst ikke englænderne da de altid er grimme (hvilket kan være svært at se når man er fuld - derfor denne huskeregel).

Der er dog altid nogle der slet ikke kan styre sig, og som går helt amok, ryger til udpumpning osv - og hvem er det lige det er?. Jo i 99% af alle tilfældene er det dem med meget strikse forældre, hvor man ikke har kunne prøve at drikke alkohol hjemmefra og dermed når de endelig er afsted så går de over gevind.

Og så er det guidernes og rejseselskabernes skyld ?. Gufanden er det ej, det er forældrenes skyld og ingen anden. Men det er så let at sende skylden mod andre end lige en selv. Jeg er i det hele taget bekymret over forældrene idag fordi at de i deres iver efter at beskytte deres børn reelt ender med at gøre det modsatte.

I sportens verden klager man for tiden over at spillerne er forkælede. Jeg ved ikke helt om det er rigtigt, men jeg ved at de fleste unge idag har to meget forskellige personligheder når forældrene er der og når de ikke er. Forældrene idag er ekstremt styrende og kontrollerende med deres børn, hvilket bare gør at børnene reagerer vildere når de så er udenfor forældrenes rækkevidde.

Af alle de milliarder staten bruger på mystiske tiltag så undrer det mig at man ikke laver basal undervisning af forældrene, og i det hele taget arbejder seriøst på at ruste forældre bedre til at hjælpe deres børn.

Vi er verdensmestre i at placere skyld andre steder, og hvis man er det mindste i tvivl så er det selvfølgelig samfundets skyld.

I volley bruger vi i trænerssammhæng tit sætningen "hun vil det ikke nok", om spillere der ikke har lyst til at bruge 6 gange om ugen på volley.
Vi er opvokset med at præsentere rammerne og så kommer spillerne af sig selv.
Problemet er bare i mine øjne at spillerne måske slet ikke har lært at værdsætte elitedelen, og istedet fokuserer på at det er sjovt ?.
Al god coaching handler om først at forstå spillerens udgangspunkt, og derefter arbejde sig hen imod det ønskede mål - istedet for at sætte målet op og så afskrive spilleren hvis hun fra start ikke lige deler samme opfattelse.

Og så er det spillerens skyld, og fordi de unge idag er vildt forkælede og de må være dumme når de ikke kan se det fantastiske i at træne sig til at opnå et meget højt niveau istedet for at være konge i lorteland.

Og ja de er nok dumme dem der ikke lige forstår det med det samme, men så er det vores opgave at vise dem vejen, og hjælpe dem til at forstå hvorfor elitevolley er den fedeste måde at bruge sin tid på - hvad enten det er som spiller, træner, leder eller publikum.

Måske er det os - lederne - der reelt er de forkælede. Vi har svært ved at acceptere konkurrencen om spillernes gunst, om hvor svært det er at skabe bedre rammer og økonomi, at få flere intereserede i elitearbejdet.

Vi har alle vores opgaver foran os, og heldigvis er stoffer ikke en del af vores hverdag - endnu.

mvh
William

Ups and downs - mostly ups.

Igår startede vi med træningen igen,og for mig markerer det afslutningen på ferien og starten på et nyt år og sæson.

Sommeren har haft store positive oplevelser og en enkelt helt forfærdelig oplevelse. Der er et par volleyemner der kunne tages fat på men det må blive næste indlæg.

Jeg vil starte med det negative, dels fordi det skulle hjælpe at tale om sådanne ting men også fordi det stadig fylder en del i mit hovede.

Som de fleste ved så var jeg medejer af en computercafe tilbage i halfemserne, og for ca 11 år siden lavede jeg så en såkaldt guild - der er en gruppe mennesker der spille online spil sammen. Vi er alle blevet ældre og spiller ikke så meget som dengang men venskaberne er kommet for at blive så vi mødes allesammen hvert halve år. Om sommeren et sted i sydeuropa og op til jul hjemme hos mig.

I denne sommer var Maria og jeg til et bryllup hos en af vennerne fra denne gruppe, og der skete simpelthen det umulige og forfærdelige at en af vennerne døde under selve vielsen.
En helt umulig situation der aldrig burde ske. Jeg var selv en af dem der var ude ved ham da han døde, og at opleve en af sine venner dø, og se lægernes genoplivningsforsøg er noget jeg ikke ønsker for nogen at opleve. Det var en umulig situation og en forfærdelig oplevelse, han var kun 37år og havde det perfekt inden vi gik ind i kirken og det er stadig svært at forstå den dag i dag. Og det umulige i at fortælle de andre at han var død, og for dem der ringede til italien til hans foræældre og kæreste - meget surealistisk.
Det viste sig at han var en kendt journalist i Italien, og der kom over 2500 til hans begravelse i onsdags.

Jeg har lavet et indlæg på vores guildsite www.guildofsun.com , hvor der i bunden er et link til en video vi har lavet til minde om ham. En del af den er fra min lejlighed i december, hvor også en del volleyfolk var til festen og har mødt ham.

En oplevelse jeg gerne havde været foruden, og en ven jeg vil savne.

Ivan ti porteremo sempre nei nostri cuori.

Allright, jeg følte ikke rigtig jeg kunne komme igang med mine indlæg uden at runde Ivan's død, så nu skal der også være plads til de positive ting.

Vi har været til to bryllupper, en Polter abend og meget andet. Vi har været i Wien,Paris og Vellberg i 3 forskellige omgange og i det hele taget oplevet mere end nogensinde før med ture hver weekend i 8 weekender.

Og samtidig skal lyde et stort tillykke til Pia Larsen der fødte en kommende volleystar igår. 51cm og 3480 giver dog en Bmi under 15 så der skal lige smides noget føde indenbords :). Tillykke tillykke.

Derudover må jeg også nævne at beachvolley har sine gode sider.
Den 20 juli 2002, var jeg i Løkken til beachstævnet (uden at spille selvfølgelig) hvor jeg mødte en lækker tøs, som det godt nok tog en uges tid at hale i land men det var det hele værd for hun skulle ihvertfald ikke sættes ud igen :).
Så da det sidste søndag var præcis 6 år siden jeg mødte hende friede jeg til hende og til mit store held sagde hun JA.

Så vi skal giftes, det bliver næste sommer og jeg aner ikke hvordan det skal kunne lade sig gøre med vores vennekreds.

Kærlighed er en sjov ting, og jeg glæder mig sgu til at vi bliver gift og en dag får nogle børn, en villa og hele pivtøjet.
I denne weekend var vi 1000 kilometer nede i tyskland for at være med til familien Knøll's familietræf, og det kræver nok lidt mod at gifte sig ind i en familie hvor allesammen har Maria's "kom for sent", "aldrig planlæg" og "det går nok altsammen" gener.

Det har været sommeren der har haft det hele et dødsfald, to bryllupper, en forlovelse, en graviditet (ikke vores), en fødsel og mange mange gode oplevelser med vores dejlige venner.

Samtidig markerer dette starten på den nye volleysæson, træningen er nu igang og nu mangler vi bare at finde ud af hvem vi skal spille imod :).

Med håb om i alle har haft en god sommer
/William

Beachvolley

Der er en del debat i beachverdenen i denne uge, og i den forbindelse kan jeg ikke lade være med at se sagen lidt fra en anden vinkel. Jeg er på ingen måde en del af beach communitiet, og derfor holder jeg mine tanker til bloggen istedet for volleynet.

Det lidt tricky er at de fleste aktive i denne debat er nogle jeg kender vældig godt, jeg håber ikke i tager det for personligt.

Sagen kort handler om at Jordan Hove (årets hæver 55 år i træk) Og Geovan Santos (Årets spiller 27 år i træk), har tilmeldt sig et beachvolley stævne.

Nogle kunne mene at dette ikke skulle skabe en debat hvoriblandt eks dvbf medarbejderen Allan Vincents skriver:
"Hvis jeg var jer, så ville jeg hurtigst muligt lave beslutningen om - inden weekenden. Det ville klæde jer, og konsekvenserne ved ikke at gøre det, bliver helt uoverskuelige. ".

Så der er lagt lidt i kakkelovnen.

Kernen til sagen ligger i at Jonas Napier og Kristian Knudsen også har tilmeldt sig stævnet. Grundet seedningssystemet ville de efter reglerne skulle mødes i en kvalkamp hvor taberne ryger ned i næstbedste række, og selvom alle kan forstå hvorfor den seedninger er givet så er det problematisk at bryge sine egne regler (hvis de altså gør det), samt skidt over for de hold der så rammes hårdt af dette.


Mit problem med sagen er at Forbundet har gjort det rigtige, men måske er der ikke belæg for det og så kommer gribbene.
Hvis de to hold var mødtes i kvallen, så ville hele volleydanmark syntes det var åndssvagt men nu hvor man rent faktisk har gjort det sportsligt bedste for turneringen så skal man slagtes for dette.

Løsningen er jo ligetil, og jeg har ikke læst alle reglerne men gid der var en: "Forbundet kan give wildcards som det passer dem".


og lidt kritik af beachtoppen.
Igen uden at have den dybeste viden så ved jeg godt hvorfor det ikke er så interessant at se beach for mig i år.
Se på top6 seedede i begge rækker, og den eneste forskel på 2008 og 1998 er at alle er blevet ti år ældre.
Måske tager jeg fejl men af de 24 topseedede spillere (top6 herrer/damer), var de 20 af dem så ikke også igang med det samme for ti år siden ?.

Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er deres efterhånden ekstreme rutine, om folk bare ikke er startet med beach efter 1998 eller om de er ramt af samme problem som volleyball, nemlig at masserne og dermed de store talenter mangler.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over dette, men jeg skal dog gerne sige at som tilskuer er det røvkedeligt. Et hårdere program for landsholdene og de for udensforstående lidt svære ranglisteregler har selvfølgelig gjort at landsholdsspillerne sjældent er at se på stranden, og det er sgu den samme garde der løber rundt og spiller lidt put bold på stranden for 10-15 år i træk.

Og nu kommer så muligheden for lidt frisk luft på touren, Jonas og Kristian samt Geo og Jordan. Det er sgu den bedste nyhed længe og nu skal jeg selv også ud og se volley fordi det er powerhold og måske vinder ingen af dem men ihvertfald vil vinderne af stævnet have min højeste respekt fordi det nu er et felt med alle elementer af beachvolley.

Jeg ville ønske at der kunne komme to hold som dem med i damerækken, og jeg ville skide på om der så var et hold der blev trådt på og om seedningen måske var lidt forbi, simpelthen fordi at det ville gøre stævnet (marketingsfolk læs produkt), bedre. Hvis feks Sara holst olesen og Pia larsen lige tilmeldte sig, samtidig med at en stjerne amerikaner samt en brasiliansk superspiller også gjorde - ja så ville man sgu da sørge for at de begge kunne spille i eliterækken.

Nu er herrerækken blevet interessant at følge i weekenden, men spillerne der er groet fast i samme række har dog haft 15 år til at lære reglerne og mener nu at det er alt for galt at forbundet gør det rigtige for sporten.

Jeg er helt med på problematikken omkring at følge sine egne regler, og jeg har ikke læst reglerne om wildcards, men er det ikke lidt småligt at prøve at modarbejde forbundet i denne sag hvor de har taget en beslutning der gavner stævnet, tilskuerne og dansk beachvolley i almindelighed, samtidig med at det endda sikrer at de stærkeste hold ender højest ?.

De sure drenge burde vide at man ikke skal følge en sag man ikke engang øsnker at vinde. For hvad er konsekvensen ?. At dem der brokker sig vinder og får smidt et af de to hold ned i div+ ? og så kan de glæde sig over at blive særdeles upopulære og gøre stævnet mindre sportsligt interessant ?. Og så til næste år vil reglerne være ændret alligevel.

Næh, jeg tror heller at jeg vil opfordre de sure til at slå de to hold på banen istedet, og så har jeg iøvrigt ondt af dem der så formentlig bliver slået ned i div+ men sådan er vilkårene sgu.

Jeg håber dog at forbundet kun i mild grad har strukket reglerne, fordi det er jævnt problematisk at bryde dem hvis der komme en sag (og som sådan også hvis der ikke gør). Og så skal man sgu huske at lave wildcard regler der understøtter ideen - nemlig at et wildcard er ledelsens måde at ændre en uhensigtsmæssig seedning.

Men når også beachvolley'en stagnerer og det er de samme hoveder år efter år, burde vi så ikke alle være interessere i at se de nye super dygtige folk på stranden eller skal man prøve at bully'e dem så de ihvertfald ikke viser sig igen og de gamle beachvolleyspillere kan have stranden for sig selv de næste ti år også ?.

Ses på stranden

/William

Eurosport.

Der er godt nok meget volley på tv for tiden, og indtil videre har jeg set alle kampene mindst 1 gang.
Fedest var det mens Maria og jeg var i paris, der havde vi eurosport på hotellet og der var volley når vi vågnede om morgenen, og typisk også om aftenen.

Jeg syntes at Martin har udviklet til at være en helt kanon tv kommentator, og i forhold til de tyske vi hørte i paris så har de en del at lære af ham.
Sjovt iøvrigt at se at Darek er norsk kommentator, ham havde vi som træner i lyngby og en ganske fin fyr.

I en af kampene kom Martin med en observation og holdning som jeg godt kunne tænke mig at høre om i deler.

Jeg kan ikke huske kampen, men det var et hold der fik tæsk, hvor de så skiftede stjernerne ud. Martins begrundelse var at man tog dem ud for at de ikke skulle føle nederlaget så de dermed var mentalt stærke når de skulle spille igen.

Er det noget der almindeligt praktiseres ?, jeg tænkte over det fordi det er en tanke der aldrig er faldet mig ind og at jeg iøvrigt ikke er enig men modsat hvis det er almindelig praksis jeg ikke kender til så kan man jo revurdere.

Måske skifter jeg de bedste spillere ud, men absolut kun hvis de gør det dårligt og jeg mener at dem der kommer ind kan gøre det bedre (eller i sjældne situationer hvis indskifterne skal have spilletid). og dertil vil jeg typisk skifte "de bedste" tilbage i slutningen af sættet for at de lige komme igang inden det næste vigtige sæt.

Jeg tror personligt heller ikke det virker at tage en elitevolley spiller ud når de er bagud med ti og så mene at spilleren ikke var klar over at det var ham/hende der havde tabt - og ikke indstifterne.
Min filosofi er ret modsat fordi jeg til enhver tid ville prøve at få spillerne igang så de nåede at føle success til slut på trods af et stort nederlag. Det kan så modsat give utilfredshed fra indskifterne men jeg tror ikke på at mine spillere glemmer de fik tæv bare fordi man skifter dem ud.
Jeg kan dog godt forstå argumentet, men ved ikke helt om det holder.

En interessant diskution, fordi at argumentationen for mig er meget fremmed og det ville være interessant at høre folks meninger.

/W

Sommerindlæg.

Det bliver en blandet omgang.

For at krydre indlægget liger jeg et par afsnit ind nogle citater fra en herlig gave jeg fik. Iben Bundgård gav mig den i fødselsdagsgave, og det er
lykkedes hende at ramme noget jeg virkelig sætter pris på. Jeg er jo lidt en volleynørd, og jeg tror at den bog jeg fik må være den første Volleybog på dansk - og den er en perle at læse.

Ellers står sommeren for ferie for mit vedkommende. Vores Firma lykkedes ikke med at få den ordre vi virkelig har arbejdet for, den er heller ikke tabt men vil formentlig først blive til noget om 2-3 år og det har vi ikke råd til at vente på , så nu står den på ferie og så
skal jeg finde ud af hvilken retning jeg skal opsøge på arbejdsmarkedet fremover.

Maria og jeg var lige 5 dage i Paris, og det var skønt. 3 dage til at se the sights, og 2 dage til Blizzards worldwide invitational (computerspilsting), hvor vi var inviteret ned og det var en vildt god oplevelse.
Ellers står den på bryllupper, d12 er der volleybryllup (Jens jul aka Gartneren fra Lyngby), og ugen efter skal vi til bryllup i Wien og ugen efter Et familiertræf for Knøll'er i stutgaard, og så starter træningen igen så der er knald på.

Og nu til Volley.

Fedt med så meget volley i tv, efter at have set stort set alle kampe tror jeg at den største forskel er selve den fysiske form. Ikke så meget højde, men simpelthen det at være en atlet.

Emnet for dette volleyindlæg er om det egentlig går godt eller skidt i dansk volley.

Jeg startede selv med at spille i 1988, nogle af dem der læser her startede tidligere men de fleste senere.
I den tid har vi mere end fordoblet de ansatte i forbundet, træningsmængden er steget markant og specielt herrelandsholdet har haft masser af penge i mange år.

Jens Albagård er nu Direktør istedet for generalsekretær. En udnævnelse jeg egentlig ikke har noget imod fordi det formentlig er gjort i troen om at det vil styrke sponsorarbejdet i forbundsregi. Med al respekt så er det dog lidt tamt at bruge argumentet at man ønsker at signalere handlekraft,
fordi handlekraft intet har med titler at gøre - men det er en anden sag.

Der er kun to motivationer for at skifte titlen til Direktør.
1. Jens Albagaard vil søge et nyt job indenfor industrien hvorfor titlen af direktør lyder bedre. Jens kommer jo Fra Lejernes Landsorganisation hvor han arbejde i 3,5år, og nu har han været i Dvbf i 3 år og 4 måneder så hvem ved.
2. Der er et reelt behov eller en tro på at man med titlen direktør blier taget mere alvorligt og dermed vil man bruge det til at arbejde på sponsor/tilskuds/samarbejds aftaler.

Det kunne også signalere mere topstyring, en generalsekretær er jo "klubbernes mand", og en direktør er firmaets mand. Det kunne passe lidt i tråd med Mikael Trolles udmelding til eliteklubmødet at Elitedivisionen ikke var en række man som sådan havde ret til at spille i, Elitedivision er et produkt Dvbf udbyder
og så er det noget man tilmelder sig såfremt man kan overholde reglerne.

Jeg tror nu ikke der er noget specielt i gærde. Dog syntes jeg vældig godt om Jens Albagård og uanset hvad årsagen er for udnævnelsen så er det velfortjent.

Rent personligt så jeg dog helst at det hed generalsekretær, fordi det er vigtigt at man aldrig glemmer at forbundet er til for at varetage dansk volleyballs interesser.


Om smash fra bogen "Volleyball"

"Når Set-up spilleren har afleveret bolden på ønskværdig facon kan smash udføres.
Smashet udføres sikrest med let hulet hånd (Skål), men en knyttet eller en slatten hånd kan også bruges."
Dertil er der en illustration af tilløbet hvor der lavest omvendt afsæt...


Allright, tilbage til nuet.

Hvor godt går det egentlig ?.

I 1989 rundede Dhg koppen 100 deltagende undgomshold, idag er det et stort stævne hvis 50 hold deltager. I 1988 var der 316 klubber idag 244. i samme periode er man gået fra
18920 medlemmer til 14220. Det er slemt nok, men det værste er at antallet af spillere mellem 18 og 24 år er faldet med 75% fra over 7000 til under 1900.

Et helt enormt stort tab, og et tydeligt tegn på at vi ihvertfald ikke er uden problemer.


I samme periode er antallet af ansatte i forbundet steget markant, og økonomien er en helt anden - og indtil videre har ikke en eneste landsholdssatsning resulteteret i noget håndgribeligt.

Vi har en elitedivision hvor niveauet holdes kunstigt oppe af udenlandske spillere der nu er råd til pga den bedre økonomi, men det generelle niveau - specielt på damesiden er faldet når vi snakker om danske spillere.

Selv er det min holdning at den står meget galt til på damesiden, og problemet er specielt spillere. Den kan måske lyde paradoksalt når man ved at Frb og Fortuna har mindst 14 spillere i truppen, men lad os se hvordan det hele ser ud til sæsonstart.
Damelandsholdet afspejler situationen i eliten, og måske man skulle se lidt på hvad det er der gør Frederiksberg og Fortuna så attraktive istedet for at insistere på at fortsætte imod afgrunden.

"Citat fra bogen Volleyball"
Svingsmash anvendens først og fremmest af en spiller der befinder sig helt fremme ved nettet. Derfor er tilløbet til svingsmash kort, et enkelt skridt og et forspring er som regel nok. Under indøvelse af svingsmash med tilløb rykker de tre rækker helt op til nettet. Den der skal smashe vender venstre side mod nettet og front mod set-up spilleren.
I de to nævnte smashmetoder er slaget tænkt udført med højre hånd, man da der vil være mange situationer, hvor den venstre hånd absolut burde være slagredskabet, skal man under træningen ikke helt glemme denne - som regel lidt >Kolde< Hånd."

Priserne på alting er steget for spilleren og klubben. Selv har jeg aldrig rigtig mærket det, men forleden var jeg igang med at hjælpe Josephine Kyhn og Mia kloth igang med deltagelse i Fanta touren og fik en lidt anden oplevelse. Jose og Mia er to af danmarks bedste spillere, de er begge unge og ville uden tvivl kunne både lave resultater nu men også fremadrettet i beachvolley, og så ærger det mig helt vildt når priserne ender med at blive årsagen til at man ikke spiller.

Der var en debat på volleynet om samme, og jeg ved ikke helt hvad min holdning er udover at jeg syntes det er ærgeligt hvis prisen afholder de unge talenter fra at spille.
Modsat mener jeg nu også at man får meget for pengene, men jeg kan godt se at kan opfattes som dyrt hvis man ikke ønsker at feste osv.


Som nævnt var dette en hel bunke ting som nogen sikkert kan opfatte som meget negative, men til det vil jeg sige at det måske er negativt men samtidig er det altsammen rimelig korrekt.


Som jeg ser det er alle problemerne idag dog alle konsekvenser af tidligere handlinger, eller manglende prioriteringer. Det er et område hvor alle har været skyldige både forbundet men i særdeleshed også klubberne.

Jeg er rimelig optimistisk omkring fremtiden, og jeg syntes stort set kun der kommer gode initiativer fra forbundets side, og klubber løfter også i højere grad deres forpligtelse med ungdommen.
Jeg tror dog ikke vi har set bunden endnu, men om 2 år så tror jeg at vi er tilbage på sporet.

Vi får ikke et højere niveau før vi har en større masse af spillere der gerne vil satse, konkurrencen for at komme på et elitehold skal øges og det hele starter med flere spillere i alle lag, og specielt at få de nye store ungdomsårgange ført godt over til en seniorkarriere.


Fra volleybogen:
"Det er af betydning for smasheren at have god tid til at koncentrere sig om slaget, derfor skal nr. 2-spiller i angrebet slå set-up bolden godt til vejrs, et par meter over netkanten. Dog kan den lave set-up-bold med påfølgende lynhurtigt smash være en særdels ubehagelig overraskelse for modparten, men den bør gemmes til en passende lejlighed."

Vi har den kæmpe fordel at vi arbejder med verdens fedeste sport, og hvor er det dejligt at se så mange unge være kommet igang med det igen. Jeg ved der er mange der så siger "Det skulle være sket for længst". Det er måske rigtigt men det kan man ikke bruge til så meget. Det sker lige nu, og det er alle volley entousiasters opgave at udnytte denne enestående mulighed til
at gøre volleyball stort og seværdigt.
Forbundstvivlerne kan ikke benægte at hele dette kids og teenvolley eksplosion er skabt af forbundet, og det er det bedste de har lavet i de tyve år jeg har spillet volley.
Og nu skal alle så bare huske at Forbundet har skabt muligheden og rammerne for disse ting og så skal klubberne simpelthen tage ejerskab og føre disse ting videre.

Nyd sommeren, for snart skal vi alle give den en skalle igen.

mvh
William

ps bogens litteraturliste:

Oskololkowa/sungorow: Volleyball (Russisk, oversat til tysk.)
Play Volleyball : (Amerikansk, stumfilm)
Sidstnævntee udlånes af den amerikanske ambassade som stumfilm.
Dansk Volleyball forbund har en serie sløjfer der viser de forskellige slag.