jasguda

Du har ramt Williams blog. Emnerne spreder vidt, men volleyartikler vil der dog være flest af.

Thursday, January 29, 2009

Det går da meget godt.

Pokalfestivallen er overstået, og det lader til at have været en succes.

De sidste par år syntes jeg at forbundsaktiviteter er blevet både meget synlige og meget gavnlige. Vi snakker kids initiativerne, Pokalfestival, Teen og Uvx og i det hele taget en masse gode og gavnlige aktiviteter.

Det samme gælder informationsniveauet, og det var en ren fornøjelse at sidde hjemme og følge med i livescoren og med statistikken efter hvert sæt samt kort opssumering fra Kasper. Det gjorde det spændende, og jeg er sikker på at hvis man bilver ved med at skabe mulighed for at følge kampene hjemme så stiger lysten til at se dem live i høj grad.

Et meget stærkt initiativ der fortjener ros.


Det der ikke fortjener ros er dødsstødet til 2 holds reglen, og jeg tror at grunden til at det desværre er endt sådan er at der er ganske få klubber der oplever problemet lige nu, og som først reagerer når de selv står i det - og samtidig er Forbundet og de forskellige styregrupper tydeligvis kommet så langt væk fra klubberne og hvad der foregår i dansk klubvolley at det er blevet meget let totalt at ignorere både sund fornuft og høringssvar.

Der er dog kommet en potentielt interessant regel om "wildcardhold" i 1 Division. Jeg vil dog gerne med det samme spå at løsningen bliver fjernet relativt hurtigt igen.
Hvorfor?
Jo grundproblemet er at dvbf bringer sig i en situation hvor de skal vurdere hvem der "fortjener" en plads i 1 division. Med feks 5 damehold i eltiedivisionen i kbh, hvor alle 5 kunne lave sådan et hold - og sikkert også gerne ville. Hvem skal forbundet så give denne kæmpe fordel ?. Uanset hvem vil der komme et kæmpe ramaskrig fra de andre klubber om forskelsbehandling.
Lad os antage at Frederiksberg "fik lov" til at have dette hold i næste sæson, og en masse praktiske ting er indrettet derefter. Hvad så med sæsonnen efter? Nu er alting på plads praktisk med trænere og spillere og de har klaret sig fint i rækken.
Har de så en fordel når Dvbf igen skal beslutte om pladsen, eller kan de risikere at Dvbf nu vil give pladsen til en anden og dermed smadre alt hvad den første klub har arbejdet på.

Jeg tror ikke at det store problem bliver første gang de skal give rettigheden til et hold, men året efter.

Ingen kan lide kritik, og hvis der er noget der afføder kritik og oprør så er det når feks et forbund kan regere på vurderinger fremfor vedtagne regler. Det er temmelig dumt at indføre dette fordi man bare kunne have giet 2hold muligheden for at spille i første division (istedet for at slå dem ihjel i en elendig 2 division), fordi på den måde ville man benytte et af de smukke argumenter der normalt kendetegner konkurrencesport nemligt at de bedste rykker op og de dårligste rykker ned.

Jeg gætter på maksimalt 3 år for denne struktur og så skal der ændres igen.


Nå men alt er ikke håbløst, og der var også en række fornuftige emner såsom afskaffelse af dødsdommerstolene (de grå med de 4 dræberben), opfarvning af coachlinien, positive toner fra Tc og lidt nytænkene ideer om klubcertificeringer.


Ellers har der været lidt stille fra min side, og det har kort sagt handlet om at fremtidsplanerne er blevet lagt for vores københavnske eliteprojekt. Jeg har haft vaklet lidt, men jeg er dog meget glad for at jeg nu har en ret præcis plan til hvad der skal ske i næste sæson.

Mit grundliggende problem har været at jeg godt har vidst hvad der skal til for at tage konkurrencen om med de internationale hold, men jeg har måske manglet modet til at gøre det. Men nu står det fast at vi skal være med i toppen og når det kræver mere at være med så vil vi også yde mere.

De sidste 14 dage har jeg brugt på at sætte konceptet op - tilbage står nu bare eksekveringen. Jeg glæder mig.

Det skal der nok komme meget mere om på et senere tidspunkt.


Mvh
William

Tuesday, January 20, 2009

HOT or NOT !


Hot or NOT.

Hermed en længere Hot or NOT liste som jeg egentlig ville have lavet i forbindelse med nytåret.


NOT !.

-Brøndby Volleyball.
Klubben med absolut flest penge, som har stort set samtlige unge talenter på kvindesiden, som på elitesiden har et hold der kan vinde DM, og så alligevel
dummer de sig gang på gang, først med pokal semien og nu med skandaløse tilskuere, og hovedløse handlinger der giver endnu flere kort og endda diskvalifikationer.. Er der ikke lige nogen er
kan fortælle dem hvad de skal gøre ? - jeg har hele tiden tippet Brøndby mod Holte i finalen men det virker som om at Brøndby bare insisterer på at gøre det svært for sig selv. ØV.

-Graviditetskjoler til kvinder der ikke er gravide.
Et fjols startede forrige år en mode med en kjole hvor snittet går lige under brystet. Væk er taljen, den flotte figur og i det hele taget er det fuldstændig håbløst. Helt sikkert ikke mode skabt af mænd.
Brænd de kjoler, eller gem dem til i er gravide - og i stedet bær noget der fremhæver jeres flotte figur.

-Mænd der ikke har lært at flette ind når der feks skiftes fra 2 til 1 vejbane. Det går ikke hurtigere hvis man fæser helt op foran og prøver at mase sig ind - måske sparer du selv et minut, men du er sgu en idiot.

-Kvinder der endnu ikke har lært at havep enge klar når man kommer til kassen. Ja Kassedamen sidder der faktisk for at tage imod din betaling, og du vil ekstremt sjældent opleve at de siger "nej du slipper sgu for at betale idag", så find nu bare pengene frem mens du står i køen.

-Kokain, Folk der tager kokain, folk der køber det, sælger det og politikerne der laver så meget heksejagt på rygning og alkohol at den letteste løsning er at tage kokain. Måske er jeg bare gammeldags, men jeg hader hader hader og hader det - og ærger mig ekstremt over at det sikkert ikke varer længe før der er flere der tager kokain end der ryger. Og jeg ved godt at Mange mener er kokain er sundere end cigaretter, men for fanden da....

-At staten skal redde folk og firmaer der har gamblet.


-hustandsomdelte aviser og reklamer som man ikke selv har bedt om, og at avisbude ringer på ens dør for at komme ind i opgangen selvom man har "ingen reklamer" tak.

-Lugten af Kloak.


-Forstuede ankler.

-Volleyspillere der køber løbesko istedet for volleysko.

-At 2hold ikke må spille i 1 division.

-At vi ikke har euro'en.

---------------------


HOT !.

-Jack White+Alicia Keys: Another way to die. Maks volume og optur.

-Internettet. Bare lad det blive.

-Samsung serie 6 + serie 7 lcd Tv.

-Caroline Wozniacki.


-De nye volleybolde.


-Iron Man (både sporten og filmen)

-Venner (ikke serien, selvom den også er god).

-Kidsvolley bølgen. Let it roll....

-Steve carell.

-Frederiksberg dame1. Måske er vi ikke helt så gode som vi gerne ville være, men kors et dejligt hold og en fantastisk bunke mennesker at dele så meget tid med.

-Livvagterne.


-CSI, Mythbusters, NFL, American Idol.


hep
/William

Monday, January 12, 2009

For mange gode indlæg, på kort tid.

Til mine kære læsere vil jeg gerne henlede opmærksomheden på Mikkel hauges nyeste blogindlæg, og ikke mindst Holte's Forum hvor Smølf besvarer Mortien Piil's indlæg om landsholdet med et ekstremt godt og velskrevet indlæg.

Dejligt og en relevant diskussion.
Min respons ender dog med at være her, eftersom at det bliver lidt for langt til en almindelig kommentar + at jeg ikke ville vide hvilket af stederne jeg skulle skrive da begge indlæg er skide gode.


Da jeg forleden læste Smølfs indlæg kunne jeg se at vi var enige i næsten alt, og jeg vil starte med at paste et par nøglesætninger ind:

"Der er meget få elitespillere at rekruttere imellem"
"Mht A-spillere så er der bare for få lige nu. Det handler både om at der ikke er nok spillere, og som du beskriver, at det ikke er attraktivt at være elitespiller."
"Jeg vil dog vove den påstand, at vores landsholdsspillere er mindst ligeså motiverede som deres modstandere. Det drejer sig ikke om penge."
"Der er lige så mange fortolkninger af elite/udvikling/talentarbejde/konkurrence/rekruttering, som der er klubber og trænere. "
"Jeg tror ikke på, at det udelukkende er forbundets opgave. Klubberne er essentielle"
"”At være elitespiller er et privilegium, som man skal være elitepiller for at kunne forstå.”

Meget interessante udsagn som jeg også er enig i. Mikkel er mere beskrivende, og har sine egne udgangspunkter men jeg tror ikke han er specielt uenig i ovenstående heller.
Det er lidt en blanding af symptomer og "root causes", men den overordnede problemstilling er også temmelig kompleks.

Den sidste sætning er jeg ret pjattet med, men med lidt modifikationer. Som den gode Søren engang sagde så skal livet leves forlæns men forstås baglæns.
Og dette rummer i mine øjne en central sandhed i forbindelse med termet elitespiller. Det er oftest først når folk er stoppet med deres eliteidræt eller er i karrierens efterår at de forstår at værdsætte hvor privilegeret man var.
Hvis man ikke kæmper for en ting, mister man forståelsen for det specielle i at opnå ting. Spillere der træner to gange om ugen og kommer direkte på landshold lærer aldrig hvad de har.
Jeg kan huske i sin tid da jeg lavede Talentcenter udtagelser. Det var lidt et problem at alle "talenterne" var stensikre på at komme med, men hvis nu nogle af dem der fik afslag rent faktisk ville tude - så ville dem der var blevet udtaget i det mindste føle at det var noget eftertragtet at komme på holdet og ikke en selvfølgelighed.

Når du har opnået noget uden at have investeret meget i det - så er det også meget sandsynligt at du smutter fra det med meget kort varsel. Det er set så mange gange igennem årene.

I svømning og atletik træner de vildt meget mere end os - og er også amatører.
Det er korrekt, men i mine øjne totalt forskelligt. Der er den store forskel at fremgang er direkte målbart i individuelle sportsgrene som cykling, atletik og svømning. Når disse udøvere er på vej frem konkurrerer de stadig, de skal stadig i basinet og svømme og de kan tydeligt se hvad der skal til. Derfor er det min holdning at det er lettere for dem at motivere sig til endnu mere træning fordi resultatet af deres træning er direkte målbart.

Jo mere du kan konkretisere og måle fremgang, jo lettere er det at motivere for mere træning.

Den sidste del jeg vil komme ind på er omkring niveau/udvikling.
Der snakkes om lavt modtagningsniveau, men det kan vel ikke undre når top3 holdene kun bidrager med en enkelt hovedmodtager? Og inden jeg skal have hak for det, så vil jeg med det samme påpege at det ikke var en kritik. Det er super lækkert at Karen er slået igennem, og endda på den ønskede måde med at hun har først trænet meget og været indskifter og dernæst spillet sig ind som starter på både elitehold og landshold.
Men faktum er at fra sidste års top4 hold er der kun 1 landsholdsaktuel hovemodtager - så det kan vel ikke undre at det kniber lidt når det samtidig er den "vigtigste" plads på et volleyhold.
Vi vil skabe gode forhold for de unge talenter, og vi vil gerne have mange steder man kan udvikle sig. Der er dog kun 5 dameklubber i danmark hvor der trænes minimum 4 gange bold. Muligheden for at arbejde udviklende har længe været visioneret med kombineret spil på 2hold og træning med elitehold, men dette er jo blevet "ødelagt" fra forbundets side med en yderligere devalering af 2hold.
Og kombineret med indtoget af udlændinge bliver der bare færre pladser på de hold der træner meget, specielt for det man kan kalde et "mellem" talent der skal arbejde nogle år før man kan slå til.

Jeg tror sagtens man kan skabe en høj træningsmængde uden at bruge penge som motivation, men vi må erkende at der er ekstremt få steder du i dag kan udvikle dig som elitespiller og derfor er der egentlig brug for både flere steder, men selvfølgelig også at de få steder man rent faktisk kan træne forbedrer sig og konstant bliver dygtigere eftersom at jo færre klubber der laver elitearbejde jo vigtigere bliver deres indsats.

Det blev lidt blandet gøgl men et interessant emne.

Mvh
William

Wednesday, January 07, 2009

En lille en at starte på.


Let tilskyndet er tiden kommet til årets første indlæg. Jeg har egentlig haft mange ting i tankerne, men de fleste vil dog blive holdt fra bloggen.

På det personlige plan har jeg brugt en del tid til at tænke over hvad et hold egentlig er i en amatørsport og hvordan jeg føler at det er være en del af et hold har haft sløje tider og konsekven-serne er tydelige – se bare de manglende seniortilmelinger til pokalfestival, de døende traditionsrige seniorstævner, og i det hele taget den langsomme død af mange af de ting der har bun-det dansk volley sammen de sidste tyve år. Tag bare gennemsnitsalderen i 1 og 2 division og du har en hovedårsag til problemet.

På det personlige plan har jeg måtte bruge meget tid på at finde ud af hvad min egen rolle er og skal være som træner i elitedivisionen. Jeg er hvad der bedst kan betegnes som en meget aktiv amatør. Jeg har brugt 6 gange om ugen (eks forberedelse) de sidste 15-20 år på volley, og jeg er nået til en af de skilleveje man indimellem løber ind i.

Jeg er erkendt at jeg først og fremmest er en ”holdets træner”, og medmindre at jeg en dag kom til at leve af at være træner (hvilket der hverken er planer eller drømme om) så vil det blive ved med at være sådan.
Jeg har generelt et rimelig tæt forhold til mine spillere, og de betyder hver især meget for mig. Det interesserer mig at følge spillernes liv og i det hele taget være sammen med dem gerne i mange år.
Dette er også et væsentligt punkt til at jeg overhovedet ikke ser noget interessant i at købe ud-længinge, fordi at det er en så kortsigtet løsning. Og på det personlige plan et meget kort bekendtskab og en devaluering af holdkonceptet – så længe vi taler om en amatørsport.

Anyways, min første opgave er jo at få det bedst mulige resultat i denne sæson. Men som jeg er indrettet er det nu at mine planer for næste sæson bliver lagt, og for sjov skyld vil jeg dele mine overvejelser med læserne.

1. Tage pause fra Volley.
Måske ikke det mest realistiske scenarie, men alt efter hvad jeg skulle arbejde med volleymæssigt så lokker det lidt at skrue ned til 4-5 volley aktiviteter om ugen. Jeg har fået et godt nyt job, hvor karrieren også skal passes.

2. Blive herre træner.
De senere år har tanken om at træne herrer vokset støt. Jeg bilder mig ind at alting må være så meget lettere da det fysiske potentiale er meget større. Det er også tydeligt at mænd har lettere ved at komme hjemmefra hvis de har fået børn (uretfærdigt i øvrigt) og jeg ville også have lidt lettere ved at sige min mening direkte hvis der skulle være problemer med at holde aftaler.

3. Go where the money is.
Vi er nået til et punkt hvor det er pengene der vinder mesterskaber. Ironisk nok typisk pen-ge udbetalt af kommunerne men sådan er vilkårene nu engang. Da Frederiksberg ikke støt-ter elitesport ville det måske være en ide at tage hen et sted hvor der er penge. Jeg skal da ikke påstå at jeg er helt fri for den tillokkende tanke det er ”bare” at købe sig til et par færdige spillere og dermed kunne bruge mere tid på koncept og resultater frem for basal udvikling. De sidste par år har det været muligheder for at komme hen til steder med penge – så mon ikke at der kommer det igen.

4. Fortsætte med Frederiksberg
Det mest interessante for mig er at skabe muligheder for det ”gode hold” , altså at arbejde mod at lave et hold i klassisk forstand hvor holdet, de gensidige aftaler og arbejdet mod fæl-les mål er i højsædet. Måske vil det være ualmindelig svært at vinde noget uden indkøb, eller også bilver det ekstremt stærkt når man kombinerer de holdmæssige og sociale bindinger med et fælles mål om at skabe resultater. Kontinuiteten er ivhertfald afgørende på et hold af den type. Jeg syntes der er mange gode ting Frederiksberg Volley kan byde på, og der er da gået nogle ting galt i denne sæson rent holdmæssigt , men det er jo noget vi alle lærer af så der ikke sker gentagelser.

Efter en del overvejelser er jeg dog kommet frem til at jeg primært gerne vil fortsætte ar-bejdet med at skabe det gode hold i Frederiksberg. Jeg holder meget af klubben, de frivilige og den klubånd der hersker. Men mest af alt er det pga spillerne, fordi jeg reelt holder af at bruge min tid sammen med dem. Der er dog to væsentlige faktorer der skal holde for at det kører videre.
For det første skal klubben jo helst ønske at fortsætte med mig som træner , hvis jeg bliver fyret er det jo lidt svært. Jeg tror ingen ønsker mig væk, men der er en reel overvejelse i om Frederiksberg overhovedet skal være en eliteklub af økonomiske årsager. Men mon ikke at man gerne vil arbejde videre, det regner jeg i hvert fald med.
Den anden faktor er om der er spillere til at skabe et hold med niveau. Vi har helt sikkert et stærkt fundament men noget tilgang vil være nødvendig op til næste sæson - så det bliver spændende.

Anyways, det var lidt om de overordnede tanker jeg har gået og rodet med. Planer og fakta er jo sjældent helt ens, så jeg er nu også lidt spændt på hvordan min volleyverden ser ud om et halvt år.
Lige nu er det jo så tilbage på den korte bane, hvor vi har en betragtelig opgave i at opnå en semifinaleplads. Der er mange ting der ikke lige er gået vores vej i efteråret men sidste sæson viste vi jo hvor meget bedre vi bilver i løbet af en sæson. Modsat sidste sæson har vi dog klaret os bedre resultatmæssigt og så bliver det spændende at se hvor stærke vi rent fak-tisk bliver. Vi har jo haft et par stykker med landsholdet, men eftersom vi benytter indoktrinering af vores spillere så bliver de syge når de træner andre steder .

Random Ramblings:

-LÆKKERT at se at forbundet har fundet midler til at sende alle landshold af sted, meget meget meget positivt.

-Lidt tamt at man med den nye libero regel ikke kan skifte liberoen tilbage.

-Jeg har svært ved at forstå det svenske system. De har Cup, Grand prix og mesterskab. Men det virker til at flere hold mangler spillere til hhv cup og grand prix ? – hvordan kan det være.

-Vi spillede opstartsstævne i Lyngby som vi vandt uden at have modtagere med (på nær he-lena i første kamp). Så hatten af for de 3 diagonaler Lene,Sara og Johanne der lige klarede modtagningen. Stor tak for Lyngby for at holde stævnet, og stor narrehat til Amagers her-rer for at skride undervejs i stævnet så Holte stod med spillere der netop var kommet til den kamp for bare at tage hjem igen. Tamt af Amager – men så ved arrangørene det til næste år.

-Jeg glæder mig meget til at se pokalfinalen for damer.

-efter at have tabt mig 7 kg, fik jeg nyt arbejde og har ikke trænet siden og nu er jeg fed igen.

-Hvis der er nogen der kender til gode steder at afholde bryllup må i gerne sende mig en mail.

Tak for nu og velkommen til et nyt år.

Mvh
William