Vi spillede sidste kamp i Søndags, og dermed er sæsonnen slut.
Efter enhver sæson stiller jeg mig altid en række spørgsmål omkring følgende emner:
-Hvad gik godt og skidt.
-Er mål blevet nået.
-Revurdering af mål.
-Hvordan skal man nå derhen.
-Kan jeg yde den nødvendige indsats
-Vil jeg stadig have volley som min højeste prioritet.
-Brænder jeg stadig for det.
Selvom det meste selvfølgelig er overvejelser der også kører i løbet af sæsonnen er det meget sundt lige at samle op på det hele efter sæsonnen.
Indlægget her vil handle om nogle af de overvejelser og konklusioner jeg har draget.
Hvad er gået skidt.
En af de konklusioner jeg har erkendt i år er en lidt tricky omgang.
Jeg har i lang tid prædiket imod mange af de værdier jeg selv er kommet fra. Mange kalder det for "Holte konceptet", men i virkeligheden handler det mest om disciplin og kravet til alle involverede om at levere det aftalte.
Jeg har istedet prædiket frihed under ansvar, fordi jeg gik ud fra at alle havde den samme indstilling og prioritering af volley som jeg selv havde - og derfor forstod jeg ikke hvorfor der var brug for en stram styring.
På nogle områder kan man godt kalde mig lidt dum. Jeg har meget svært ved at acceptere overgivet viden som jeg ikke helt selv er enig i. Modsat er jeg så meget god til at arbejde med ting jeg tror på.
Min konklusion på området siger nok sig selv, men det er først nu jeg reelt tror på det og vil arbejde ud fra det.
Min lesson learned:
Når man laver frihed under ansvar, hvem er det så man gør dette for?.
Man gør det ikke for den unge spiller på vej frem - fordi de skal alligevel have hjælp til at forstå hvad det handler om.
Man gør det ikke for den ældre spiller der har svært ved at få tingene til at hænge sammen.
Man gør det for den dygtige oplyste spiller der har forstået præcis hvorfor man holder aftalerne
Problemet er så at netop den dygtige oplyste spiller man vil lave det for, også er den eneste af parterne der forstår hvorfor stram styring er nødvendig, og dermed bliver "modtagerne" af den løse styring de helt forkerte.
I alle de år jeg var ungdomstræner kørte jeg meget disciplineret, og troede så at når jeg trænede voksne så var det fornuftigt at slække på dette. Min konklusion er nu at Senior hold skal styres ligeså stramt som ungdomshold - ihvertfald hvis man ønsker at opnå noget.
Det samme gælder problemstillingen med den dygtige spiller der træner lidt, og den knap så dygtige der træner meget. Der har jeg også rykket mig et stykke.
Dette er et ekstremt centralt punkt, og jeg er vildt heldig med at have en stor gruppe spillere der nu ved hvorfor det bliver nødt til at være sådan - og dermed er det et fælles ønske.
Vi har yderligere være meget uheldige med skader som vi ikke har kunne gøre noget ved, Feks Elsa der falder ned af en trappe, Iben der vrikker om 3 gange i soloulykker (formentilg pga et par nye sko), og Mette Oht der træder forkert og så er vildt uheldig og ude hele sæsonnen.
Vi har haft et par spillere på nedsat træningstid, og hvor jeg egentlig mener at vores spil til slut var godt nok til en finaleplads for 4-5 år siden så er det ikke tilfældet længere. Med den øgede professionalisering er det urealistisk at spille om guld med flere spillere der træner 2 gange om ugen - uanset årsag.
Jeg ved godt at Holte formentlig vinder guld i år og at det dermed er 3 år hvor de netop er afhængige af en spiller der træner 2 gange, men forholdene der er anderledes, og der er kun tale om en enkelt spiller.
Vi har manglet en elitegruppe, og det er alt lige fra folk der arbejder i kulisserne, til kampafvikling, speakerer og kampprogrammer - you name it.
Dette skal på plads.
Når man vil vinde men ikke gør det ?.Jeg har selv været meget spændt på min egen reaktion over at "tabe". Min konklusion her var dog interessant på et personligt plan, fordi jeg altid har ment at 90% af min motivation for at være træner var at vinde.
Nu er jeg lidt klogere fordi jeg kan konstatere at jeg simpelthen bare elsker det håndværk det er at være træner. Og det er faktisk en ret vigtig erkendelse specielt fordi at udfordringerne kun bliver større.
Men jeg elsker simpelthen at arbejde med et hold, så derfor er mit fokus gået lidt fra "skal jeg træne et hold?" til "Jeg skal da træne et hold og hvordan kan jeg selv blive dygtigere".
I takt med at der skal stilles nogle større krav til det hold jeg træner, så er der også større krav til mig selv.
Eftersom jeg kører på grænsen til hvor meget tid man kan bruge som amatør og stadig have et "godt job", og passe min dejlige kæreste som jeg skal giftes med til sommer - så må der være tale om fravalg og prioriteringer.
Det har været lidt undervejs i denne sæson, og det gør altid ondt at lave fravalg - men min primære opgave er at være træner for mit hold, og når det kræver endnu mere tid må ting skæres fra.
-Jeg bliver nødt til at stoppe som ungdomstræner.Dette punkt er det der gør mest ondt. Jeg har været ungdomstræner i en menneskealder, men det går bare ikke mere. Og jeg vil sgu savne det.
-
Landsholdet har jeg jo mere eller mindre meldt mig ud af allerede, men ihvertfald bliver der ikke brugt mere energi på dette.
-Forbundet.Endnu et ømt punkt for mig. Jeg havde egentlig skrevet et meget langt punkt her om jeg nu har slettet.
Den korte version er dog at jeg ingen tillid har til beslutningsprocessen, og jeg mener at 2holds reglen og 1div wildcard er en intern studehandel i forbundet hvor klubberne er blevet spurgt og ignoreret uden forklaring.
Der er ingen tillid tilbage, og det er bare synd.
Min holdning er ingen hemmelighed, men det nye er nok at jeg ikke længere vil bruge tid på disse ting, da det er energi der skal bruges og jeg ikke just bliver gode venner med beslutningstagerne når jeg siger min mening. Og når mit fokus skal være at være den bedste træner for mit hold, ja så hjælper det ingen at jeg kalder en spade for en spade.
Det betyder så også at jeg ikke bruger mere tid på forbundsrelaterede ting, såsom eliteklubmøder , repræsentantskab talentcenter osv.
Og dermed er det sidste forhåbentlig sagt fra min side i relation til forbundet og deres mystiske beslutninger.
Når alle disse ting er valgt fra har jeg dermed meget mere tid til hvad jeg skal gøre for at bringe mit hold fremad. Og jeg går reelt i egoistmode hvor jeg ikke længere vil bruge tid på ting der ingen gavn har for det hold eller den klub jeg repræsenterer.
Hvor skal jeg hen ?.Udgangspunktet er de visioner jeg/vi har om at lave et tophold i København. På sigt har jeg meget svært ved at se det lykkedes uden at det bliver et joint venture imellem en række klubber, men jeg er egentlig rimelig forstrystningsfuld.
Jeg er ret stolt over at have så mange spillere der tror på mig og projektet og jeg vil kvittere med at alt jeg gør nu vil være for at gøre det bedre for dem.
Det kan stadig glippe selvom oddsne er små, og skulle vi ende uden nok spillere der vil træne - så vil jeg være ledig på markedet til at træne et andet Førstehold, men jeg tror på projektet og på at vi kommer derhen vi alle håber.
En resultatmæssigt målsætning er umulig i dagens danmark. Holte og Brøndby kører lidt et våbenkampløb omkring køb af spillere og jeg vil tro at Fortuna følger trop. Det er lidt interessant fra sidelinien at se på hvem der "vinder" dette kapløb imellem Holte og Brøndby.
Holte har ligesom Brøndby bragt sig i en situation hvor deres resultater af afhængige af indkøbte spillere. Holte har rimeligt med penge, og de klart bedste forhold af de to klubber. Brøndby har tilgændgæld flere penge end de fleste andre damehold tilsammen, men dårlige forhold.
Jeg tror faktisk på at Brøndby vil vinde denne "kamp" simpelthen fordi de har så mange penge. Jeg tror dog også at det bliver på bekostning af en række af deres unge spillere - som det jo egentlig var at projektet var til for til at starte med.
jeg kender om nogen til problemsstillingen fra mine år i lyngby, og de står i en tricky situation.
Både Holte og Brøndby er dog meget sultne efter at få "det skide guld", og det har nok førsteprioritet og så må det koste hvad det koster.
I vores lille københavnske oase der tager vi det lange træk med at bygge et decideret hold op, med værdier, fællesskab og en benhård indsats. Jeg er lykkelig for at vi har en stor gruppe dygtige unge spillere der alle har startet et kollektiv som jeg tror vil rykke i mange år. Og det er lige fra at sidde og se X-factor efter fredagstræningerne til shoppingture i Malmø osv.
Vi bliver et fællesskab som andre spillere gerne vil være med i, og dermed har vi skabt grobund for et koncept der formentlig kan konkurrere med de hold der skifter udlændinge hver sommer - fordi de fleste vil gerne være med i noget bestående, og have venner i mere end 8 måneder ad gangen.
Fra egen side skal jeg Staffe op, og finde nogle flere personer der vil arbejde sammen med mig om at nå målene. Derudover vil jeg begynde at booke mig selv til deciderede planlægnings og video sessioner, samt uddybene individuelle udviklingsplaner - hvilket er en ting jeg har sjoflet lidt og som jeg skal bruge mere tid på.
Til slut vil jeg opfordre alle til at se finalekampene på damesiden. Jeg tror faktisk at Brøndby vinder i år. (selvom jeg nok skal få hug for den udtalelse).
Og da jeg arbejder på at bruge coach sætninger vil jeg slutte af med at sige:
"Tak fordi du tog dig tiden til at læse hele mit indlæg, og at du interesserer dig for hvad jeg går og tænker over i det daglige."
mvh
William
