Kætteriske tanker.

"Rettelse"
Jeg har fjernet en række af tallene da man let kan fokusere på dem fremfor selve ideen, der bunder i om man ville opnå et stærkere landshold og flere internationale resultater gennem fokus på at styrke klubberne
Jeg vil starte med at beklage overfor dem der måtte føle sig stødt af dette indlæg, og jeg vil skynde mig at sige at jeg ikke har tænkt det helt nok igennem til 100% på nuværende tidspunkt men det er mere de principielle ting der er vigtige.
Samtidig er der sikkert nogle faktuelle fejl baseret på tal jeg ikke kender, men når det er sagt så syntes jeg faktisk at de overordnede træk umiddelbart giver mening nok for mig til at jeg vil dele dem med mine kære læsere.
Så med alle de forbehold en skribent kan tage vil jeg nu byde velkommen til
"En ny strategi for dansk volleyball.".
I dette indlæg vil jeg lave en lille Bjørn lomborg og snakke om man ikke kunne lave en række massive besparelser og stadig have et større udbytte ved at gøre tingene lidt anderledes.
Lad os starte med Beachvolley.
Er det ikke komplet latterligt at bruge så mange ressourcer på eliterækken. At kalde det elite er jo i sandhed kejserens nye klæder, og mest af alt er det jo en stor mængde spillere der gerne vil nyde sommmeren på strandene - og den store masse betaler allerede en høj økonomisk pris for dette. Hvorfor har man det højrøvede eliteområde, når vi ikke har en beach elite (vi har nogen men mere om dem om lidt), hvorfor bruger vi kæmpe beløb på tribuner og afholder udgifter på pengepremier når eliten udelukkende koster penge og i bund og grund ikke er en egentlig elite.
Nej, drop eliteområde, pengepræmer og tribuner - men hav det hele med til finalestævnet, og så gang penge præmierne med 3.
Lad beach turen være en folkefest, der i øvrigt genererer penge i stedet for at koste penge.
Lad pengepræmierne til finalestævnet være så store at det virkelig er interessant for den reelle elite, En første præmie på 50.000 1 gang er bedre end en masse små.
Drop alle former for forbundsstøtte direkte til spillerne, det nytter ikke noget at forbund støtter spillere som man ser her. Undtaget kunne dog være situationer med feks Em, men egentlig kunne jeg godt tænke mig også at droppe dette.
Og nu sidder mange sikkert og tænker "hvad fanden har han gang i, sikke en idiot der tydeligvis ikke kan lide beach" men så læs venligst videre her:
Jeg mener at de samme penge skal bruges, men på en anden måde.
Vi har en række Beachklubber på vej frem, og det er disse klubber som pengene skal bruges på, i stedet på ting i forbundsregi. Alle beachklubber kan vælge at have elitesatsninger, og det er så disse forbundene skal spytte penge i. Og dermed kan vi begynde at kigge på træningsindsats, potentiale og have en saglig vurdering af et givent projekt.
Det betyder at forbundet giver sparring og har en pulje penge der skal bruges til udenlandske beach eventyr.
Forbundet har aldrig skulle være en træningsinstitution, det vil simpelthen ikke lykkedes fordi det som det handler om er den træning der skal ske hver eneste dag i beachklubberne. Ved at lade udviklingen gå denne vej kan forbundet for en gangs skyld begynde at støtte hold og klubber der rent faktisk har en chance og som yder den nødvendige indsats fremfor at skulle have et centralt styret program der alligevel aldrig lykkedes helt.
Al udvikling sker decentralt, og derfor bør alle beslutninger om satsninger tages decentralt, og Forbundets rolle skal være at vælge hvilke projekter der skal støttes - og så arbejde for en generelt forbedring af alle de decentrale lokationer.
Der bør være ekstremt fokus på linien der hedder Udøver -> Klub -> Forbund.
I beachvolley hedder det oftest Udøver -> Forbund , hvilket stiller forbundet i en rolle de overhovedet ikke bør være i. Klubberne opstår nu, og det er dem der skal dyrkes.
Det nytter ikke noget som det er i dag, og jeg gad godt se hvordan man ville tackle det hvis Brasiliens par nummer 4 ville nationaliseres til danskere , uden i øvrigt at være i landet. På den måde kunne de spille OL, men skulle vi så kaste et par hundrede tusinde kroner efter dem om året i tilskud ?.
Forbundets rolle må og skal være at være til for klubberne, de skal hjælpe klubberne til at blive dygtigere og de skal støtte realistiske projekter.
Dette betyder også at alle beachspillere skal have et klubtilhørsforhold til en beachklub.
Forbundet er et fælles organ for alle landets klubber - det er ikke også en klub med egne spillere.
Og nu til Volleyball.
Her ligger min egen primære interesse, men princippet er stort set det samme som Beach.
Forbundet skal være klubberns samarbejdspartner, og forbundets opgave er at facilitere udvilking, sparring og uddannelse i klubberne og de bør støtte internationale begivenheder økonomisk.
Det må aldrig være en situation som i dag, fordi dvbf SKAL være et serviceorgan for klubberne - det må man aldrig nogensinde glemme, heller ikke selvom titlen nu er direktør i stedet for Generalsekretær.
Min påstand er at Dvbf bør ændre strategi totalt i forhold til elitevolley og eliteudvikling.
Hele ideen med landshold og autonome klubber bør revurderes og det bør aldrig være oplagt for eliteklubber bare at være ligeglade med forbundet, fordi forbundet er til for klubberne.
Hele landsholdstanken bør ændres radikalt, og det må selvfølgelig uddybes.
Jeg ved ikke præcist hvor mange millioner der er brugt de sidste 20 år på landshold, uden at man nogensinde har været i en Em slutrunde der må være minimums målet. Rent faktisk er vi generelt ekstremt langt fra. Undskyldninger og i øvrigt gode forklaringer til hvorfor forstår jeg 100%, men er der nogen der reelt har troet på en Em kvalifikation de sidste 15 år - og er der nogen der reelt tror på det i de næste ti som alting fungerer i dag?.
Et landshold er baseret på spillere der spiller i klubber. Dem der spiller i udlandet får hvad de har brug for, så det er dem der spiller i den hjemlige liga der skal fokuseres på.
Det bedste sted at arbejde er der hvor de træner hver dag, nemlig i deres klubber og det er dem der skal gøres bedre - for så bliver landsholdet også bedre.
Mit udgangspunkt er derfor at alt der hedder udviklingslandshold bør stoppes helt. Alle ved at det reelt ikke virker, fordi det afgørende er niveauet af de 8 bedste spillere der stiller op for landsholdet i kamp.
Man bør ændre hele seniorlandsholdstanken, og skifte fokus.
Hvad skal ændres?
-En landstræner er kun landstræner en måned om året.
-En typisk landsholdssæson er ti dage
-Landsholdet skal bestå af de bedste spillere.
Fremover vil en typisk landsholds sæson være at man spiller træner sammen i en uge, hvor man også spiller en opvisningskamp i hver af de 3 landsdele og til slut tager man ud og spiller et internationalt stævne/turnering.
Forløbet er komprimeret men luksuriøst. Dvs at det bliver en status oplevelse og en ting alle ønsker at være med til.
Enkelte år kan Sportschefen/forbundet vælge at satse mere på et enkelt landshold såfremt niveauet vureres højt og der er et Em kval at spille.
Dette frigører en ekstrem mængde ressourcer som så skal bruges på en anden måde:
Forbundets rolle på eliteområdet skal være at at skabe muligheder for klubberne.
Vi har en professionalisering i gang, og dette skal være grobunden for fremtidens landshold - og disse miljøer skal hjælpes.
Ved at følge landsholdsændringen vil der frigøres mange penge - også selvom ideen ikke kan sælges til teamdanmark og krone for kroner princippet bortfalder.
Elitetræner kurser og seminarer skal afholdes uden brugerbetaling,og forbundet deltager nu aktivt i sparring og udvikling af klubberne.
En stor ændring bliver at Forbundet nu yder 50.000 i tilskud til de 3 bedst placerede herre og dameholds europacup deltagelse - og dette beløb gentages hvis holdet går videre i europacuppen.
Dvbf vil i højere grad være en del af klubbernes europa cup planlægning og bidrager med erfaring, sparring og evt deltagelse i de enkelte klubbers europa cup.
Vi skal udnytte den igangværende profesionalisering, og vi skal have elitehold med international klasse. Det er her træningen sker hver dag, og det er her forbundet skal lave indsatsen.
Der vil være mange flere der arbejder mod det mål vi egentlig altid har haft med landsholdende fordi får vi 3-4 klubber i høj klasser for hvert køn så vil vores landshold bilve MEGET stærkere fordi spillerne simpelthen bare er bedre - og samtidig med masse af international erfaring fra deres klubber.
Dette løser i øvrigt også forbundets problem i forhold til cev med at meget få danske hold spiller europa cup.
Jeg tror ikke et sekund på at vi opnår landsholdssuccess før vi opnår klubsuccess, så læg al fokus på klubberne og lad os bakke op om de klubber der spiller internationalt, og så kommer der helt af sig selv et endnu bedre landshold end vi nogensinde har set før så det er faktisk at bringe os i en Win-Win.
Hvis man regner efter vil man i øvrigt opdage at der er vældig mange flere penge til rådighed hvis man følger mine spareforslag end jeg har foreslået brugt, hvilket i øvrigt bare åbner for flere muligheder og evt en slutrunde mere når behovet er der.
Bedre forhold for dommerne, forbunds betalte studieture for elitetrænere til Em eller Vm, ja mulighederne er store sålænge man accepterer at Spillerne skal udvikles decentralt i elitemiljøer der er forbundsstøttede.
Og måske vigtigst af alt så bilver forbundet, en hjælp til klubben.
Den sidste faktor er så selvfølgelig at nu hvor forbundet aktivt yder til de enkelte klubber, så er det også implicit at klubberne skal stille danske spillere til rådighed i de 10 dage som landsholdsprogrammet foregår. Gør man ikke dette vil den pågældne klub ikke komme i betragtning til støtte sæsonnen efter. Dette gør også at støtten principielt er landsholdsstøtte og derfor bør kunne foregår under Teamdanmarks Krone for krone princip.
Vi får et bedre landshold, hvilket er selvforstærkene - og vi ligger indsatsen der hvor den største relle forbedring af spillerne foregår - nemlig i klubberne.
Vi snakker her hovedsageligt om en helt anden rolle for forbundets elitedel, men jeg er ret sikker på at dette vil give bedre resultater, bedre klubhold, mere europæisk deltagelse og ikke mindst et meget bedre forhold mellem klub og forbund.
Tak fordi du læste med, i disse kætteriske tanker om en mulig produktiv fremtid.
Mvh
William
